ALK og Bavarian på vej ud af europæisk aktieindeks

De to danske medicinalselskaber ryger sammen med tre andre selskaber ud af toneangivende børsindeks.
Det europæiske indeks omfatter 600 selskaber. | Foto: Staff/Reuters/Ritzau Scanpix
Det europæiske indeks omfatter 600 selskaber. | Foto: Staff/Reuters/Ritzau Scanpix
af marketwire og watch medier

ALK-Abelló og Bavarian Nordic vil fra den 18. september ikke længere indgå i det toneangivende paneuropæiske Stoxx Europa 600-indeks.

Det fremgår af en meddelelse fra Qontigo, der administrerer aktieindekset.

Medlemskab af toneangivende aktieindeks kan have stor betydning for et selskabs aktiekurs, fordi mange investorer vælger aktiestrategier, der spejler disse indeks.

I alt udskiftes fem medlemmer af Stoxx Europa 600-indekset. Ud ryger foruden de to danske medicinalselskaber også den britiske finanskoncern Close Brothers, spanske Acciona, der blandt andet driver sol- og vindmølleparker, samt den tyske telekoncern Telefonica Deutschland.

Ind i indekset kommer den italienske cementvirksomhed Buzzi, den tyske anlægsvirksomhed Hochtief, den polske gamer spilvirksomhed CD Project, den tyske softwarevirksomhed Teamviewer og den tyske maskinvirksomhed Accelleron Industries, der laver turboladere.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også