Power vil satse stort på handel med el gennem nyt selskab

Med elselskabet Eletra Energy agter elektronikkæden Power at blive en af de fem største elleverandører til detailkunder i Norden inden for fem år.
Power startede i Danmark i 2015, og to år senere ekspanderede elektronikkæden til Norge. Kæden er også til stede med butikker i Finland. | Foto: Valdemar Ren
Power startede i Danmark i 2015, og to år senere ekspanderede elektronikkæden til Norge. Kæden er også til stede med butikker i Finland. | Foto: Valdemar Ren

Elektronikkæden Power har i Norge stiftet selskabet Eletra Energy, og gennem det selskab vil kæden ind på markedet med handel af el på spotmarkedet, skriver Watch Mediers norske detailhandelsmedie, HandelsWatch.

Og selskabet har ambitioner om at blive en af de største i hele Norden.

”Vi har sat os et lidt ambitiøst mål om at blive en af de fem største elleverandører i Norden inden for fem år. Hvis det skal lykkes, skal vi have konkurrencedygtige priser og de mest tilfredse kunder. Det er, det vi arbejder henimod,” siger Thomas Alexander Braathen, adm. direktør i Eletra Energy, ifølge HandelsWatch i en pressemeddelelse.

Power startede med at sælge elkontrakter gennem Eletra Energy i sommer, og direktøren mener, at selskabet har gode forudsætninger for at kunne levere lave priser.

”I modsætning til andre leverandører har vi allerede supportfunktioner, distributionskanaler og mange hundrede dygtige og certificerede sælgere på vores lagre. Det gør os i stand til at holde omkostningerne nede, så vi kan levere lavere priser til kunden,” siger Thomas Alexander Braathen i meddelelsen.

Ifølge direktøren er Eletra Energys spotaftaler i overensstemmelse med den standardaftale, som arbejdsgiverorganisationen Fornybar Norge har lavet i samarbejde med myndighederne og som anbefales af forbrugerrådet. Aftalerne har 12 måneders prisgaranti.

Milliardær-familie satser på forgyldt branche

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også