Ørsted trækker sig fra partnerskab om norske havenergiprojekter

Det sker som følge af ”en prioritering af investeringerne i porteføljen”, lyder det.
Foto: Ørsted
Foto: Ørsted
AF MARKETWIRE OG REDAKTIONEN

Det danske energiselskab Ørsted trækker sig fra havvindenergiprojekter i Norge.

Det fremgår af en meddelelse fra det norske firma Bonheur ASA, som arbejder med havvindenergi igennem datterselskabet Fred.Olsen Seawind.

”Ørsted har informeret os om, at det på grund af en prioritering af investeringerne i porteføljen vil trække sig fra deltagelse i havvindprojekter i Norge, og derfor vil selskabets deltagelse i partnerskabet ophøre,” skriver Bonheur.

Ørsted tilsluttede sig i 2021 et konsortium med Fred. Olsen Seawind og Hafslund Eco om udvikling af havmølleprojekter, men det er det, som det danske selskabet nu har trukket sig fra.

Bonheur tilføjer, at Hafslund og Fred. Olsen Seawind vil fortsætte deres partnerskab med henblik på at forfølge Utsira Nord-projektet specifikt og havvind i Norge generelt.

Til gengæld vil det ikke være muligt at fortsætte med Sørlige Nordsjø II-projektet, skriver Bonheur.

I en mail til EnergiWatch bekræfter Ørsted, at man trækker sig fra havvindprojekter i Norge.

”Vi prioriterer nøje vores investeringer og tilpasser derfor forretningsudvikling og budaktiviteter, især på nogle af vores nye markeder,” skriver Alana Kühne, direktør og chef for nye markeder i Europa, og uddyber:

”Som en del af dette har vi besluttet ikke at prioritere udvikling af havvind i Norge for nu og vil derfor ikke deltage i de kommende udbud for havvind. Med denne beslutning træder vi ud af Blåvinge-partnerskabet. Vi ønsker Blåvinge al mulig succes med deres fremtidige deltagelse i udbud af havvind i Norge.”

Ørsted ventes at lukke endnu flere havvindprojekter

Ørsted bremser USA-projekter og nedskriver med 28 milliarder

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også