Hjem-Is skrotter Fråst-navnet efter negative reaktioner fra kunder

Efter 47 år skiftede Hjem-Is for nylig navn til Fråst for at signalere et bredere varesortiment, men negative reaktioner har nu fået selskabet på andre tanker.
Snart skal forbrugerne igen vende sig til Hjem-Is-navnet på de danske veje. | Foto: Pr / Premier Is
Snart skal forbrugerne igen vende sig til Hjem-Is-navnet på de danske veje. | Foto: Pr / Premier Is

Det var en fejl at udskifte navnet på de himmelblå biler, der har leveret is til danskerne i knap fem årtier.

Det erkender Torben Meng, der er direktør for selskabet bag Hjem-Is, over for erhvervsmediet Finans.

For bare fem måneder udskiftede selskabet det genkendelige navn, så det fremover skulle hedde Fråst. Men nu vender Hjem-Is-navnet altså tilbage, lyder meldingen.

”Kunderne har reageret negativt på det ekstra navn og har savnet vores fokus på is. Hjem-Is er navnet, og det går vi nu tilbage til og erkender, at det var en fejl med det andet navn,” siger han til mediet.

Hjem-Is er en del af fødevarekoncernen Food Union Group, der i januar i år fik en britisk kapitalfond som en del af ejerkredsen.

Ud over kunderne har også de nye ejere skubbet i retning af at vende tilbage til kernekompetencerne inden for is, siger Torben Meng til Finans.

Ambitionen med Fråst var at sikre Hjem-Is-bilerne et bredere og mindre sæsonbestemt sortiment af også frosne måltider. Størstedelen af salget og indtjeningen ligger nemlig i midten af året, hvorfor Fråst gerne ville udvide den yderligere.

Selv om selskabet vender tilbage til kerneforretningen, fastholder det sin ambition om at udvikle sig hen mod at blive en helårsforretning på sigt.

Direktøren dropper dermed ikke sit fokus på strategiske tiltag med øget fokus på digitalisering, levering og forbrugerrelevans.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også