Watch Medier

Reklamebranchen forventer flere konkurser efter coronakrisen

Coronakrisen har sat prop i hos analyse- og reklamebranchen, der har mistet over 20 procent af omsætningen. Aflysninger af mange store begivenheder frygtes at kunne føre til flere konkurser, lyder det fra branchedirektør.

Direktøren for reklamebranchens interesseorganisation, Tine Aurvig-Huggenberger, mener, konkurserne viser sig efter hjælpepakkernes udløb. | Foto: PR/Kreativitet & Kommunikation

Reklamebranchen er en af de sektorer i hele rådgiverbranchen, der har været hårdest ramt under coronakrisen, Reklame- og analysebranchen har således tabt mere end hver femte omsætningskrone – både i forhold til 2018 og i forhold til 1. kvartal i år. Det skriver Finans på baggrund af en analyse fra Dansk Erhverv.

Det er bl.a. aflysninger af store begivenheder som festivaler og sportsarrangementer, der har haft stor effekt på omsætningen hos bureauerne. Derfor forudser Tine Aurvig-Huggenberger, der er direktør for brancheforeningen Kreativitet og Kommunikation, at der kommer til at ske flere konkurser inden for reklame og kommunikation.

"39 pct. af virksomhederne har taget imod hjælpepakker. Det er først, når de udløber, at vi kan se den reelle effekt på bl.a. afskedigelser. I forvejen har mange bureauer foretaget kollektiv lønnedgang på 10-15 pct., nogle steder 30 pct.," siger Tine Aurvig-Huggenberger til Finans.

Flere mediebureauer forventer, at forårets coronanedlukning og usikkerhed om økonomi og fremtid i 2020 vil skære den største luns af reklameomsætningen siden finanskrisen.

Mere fra Watch Medier

Medie: Conscia er sat til salg

Kapitalfonden Nordic Capital har hyret flere banker til at hjælpe med et salg af it-virksomheden Conscia, som leverer digitale infrastrukturløsninger.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs