Watch Medier

Efter årelang diskussion: Lad markedet opsætte ladestandere

Danmark er ved at udbygge godt ladenetværk, og markedet bør fortsat stå for det ifølge kommission for elbiler.

Private udbydere skal stå for opsætningen af ladestandere, lyder forslag fra kommission. | Foto: Emil Helms//

Det er ambitionen, at der skal være flere elbiler på vejene de kommende år, og det kræver en massiv investering i ladestandere, så de kan få strøm.

En kommission for udbredelsen af elbiler foreslår fredag, at det skal være markedet, der står for udrulningen, ligesom det skete med klassiske tankstationer i sin tid.

Det skal sikre konkurrence om arealerne, og at skatteyderne ikke skal stå med regningen.

"Når man er på de lange ture, skal man kunne oplade sin elbil, når strømmen ikke rækker længere. Der skal laves et system på vejnettet, så der er mulighed for hurtigt at lynoplade under turen," siger formand for kommissionen Anders Eldrup.

Den første rapport, der blev fremlagt i september, handlede om at få flere biler på vejene. Fredagens rapport handler om at få flere ladestandere.

Rapporten fra 2020 førte til en omlægning af bilafgifterne og en politisk aftale om, at der skal være 775.000 elbiler på vejene. Det har ført til en stor stigning i antallet af bilister, der har købt elbil.

Det har i årevis været en diskussion, om det skulle være staten eller markedskræfterne, der skulle stå for opsætning af ladestandere.

Opsætningen af standere kræver store investeringer, men ventes at være en god forretning for markedsaktørerne.

Der er dog steder, hvor det ikke vil være attraktivt for markedsoperatørerne at opstille ladestandere. Derfor bør staten yde tilskud de steder.

Vinderen vil blive den operatør, der er villig til at foretage investeringen med mindst mulig offentlig medfinansiering.

Det skal desuden sikres, at forskellige udbydere kan etablere ladestandere på samme rasteplads.

Kommunerne skal bidrage

Tre ud af fire har mulighed for at lade en eventuel elbil op hjemme. Derfor bør kommunen bidrage med en hjælpende hånd til den sidste fjerdedel, der for eksempel bor i lejlighed i byerne, lyder anbefalingen.

Kommission anbefaler desuden lav elafgift ved privat opladning af elbil, og at opladning flyttes til de tidspunkter, hvor der er lavt forbrug.

Desuden foreslås en analyse af, at det skal koste penge at køre ind i miljøzonerne i København og på Frederiksberg. Men det ventes ikke at have opbakning fra et politisk flertal.

Eldrup slår fast, at bilister ikke bør kunne parkere foran en ladestander, ligesom man heller ikke kan parkere på en tankstation.

Han taler også for mulighed for opladning på både offentlige og private arbejdspladser.

Der findes i dag cirka 1800 forskellige ladestandere i Danmark foruden de private.

Dansk Elbil Alliance har ambitioner om at investere i 1000 lynladere, 2000 hurtigladere og 20.000 normale offentligt tilgængelige ladere inden 2025.

Dertil kommer ambitionerne fra elbilfirmaet Tesla og Drivkraft Danmark, der er en brancheorganisation for levering af energi.

Bilejere vil have staten til at sikre ladestandere i udkantsområder

Regeringen afviser trængselsafgift i København for biler 

Dansk Energi kalder på politisk handling efter rapport 

Dansk Elbil Alliance efter rapport: Politikerne skal sikre rammerne hurtigt

De Danske Bilimportører: Kommissionen kommer med vigtige pointer

Eldrup-kommission anbefaler lav elafgift ved privat opladning af elbil

Drivkraft Danmark: Godt at konkurrencen fylder i rapport 

Mere fra Watch Medier

Vækstfondsdirektører stopper inden fusion

Vækstfondens adm. direktør, Rolf Kjærgaard, fratræder, og han får følgeskab af investeringsdirektør Mikkel Hesselgren, der også har meldt sin afgang. I forvejen har Vækstfondens formand forladt sin post i august. Alle afgangene sker, inden fonden til nytår bliver en del af den nye statslige kæmpefond, Danmarks Eksport- og Investeringsfond.

Overblik: Her er partiernes erhvervspolitik

Manglen på arbejdskraft og selskabsskattelettelser vil stå højt på den erhvervspolitiske dagsorden under den kommende valgkamp, mener politisk redaktør. Trods udfordringer får erhvervslivet dog næppe megen opmærksomhed. Få overblikket over partiernes erhvervspolitiske ønsker her.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs