Vækstfonden vil finansiere op til 50 pct. af beløbene på ny crowdfunding-platform

Som en del af et nyt crowfinanserings-initiativ fra Sagro, Seges, Landbrug & Fødevarer og 13 andre vil Vækstfonden finansiere halvdelen af beløbene, der søges på platformen.
Lene Gade Hovmøller er landbrugsdirektør i Vækstfonden. | Foto: PR-foto Vækstfonden
Lene Gade Hovmøller er landbrugsdirektør i Vækstfonden. | Foto: PR-foto Vækstfonden

For kort tid siden beskrev AgriWatch, hvordan Sagro, Landbrug & Fødevarer og Seges er gået sammen med 13 partnere om at lave en ny crowdfunding-platform rettet mod landbruget. Nu har også Vækstfonden annonceret, at det tager del i de store samarbejde.

Det skriver den statslige investeringsfond i en pressemeddelelse.

Mere bestemt vil Vækstfonden matche kapital fra andre investorer, når landbrugsvirksomheder søger om kapital på den nye platform.

Det vil sige, at når en landbrugsvirksomhed søger om f.eks. 1 mio. kr. til et nyt investeringsprojekt, og en investor stiller med 500.000 kr., vil Vækstfonden gå ind og finansiere det resterende beløb.

"Landbrugsvirksomhederne skal bevæge sig i en mere bæredygtig retning. Men det kræver risikovillig kapital at investere i ny teknologi og andre projekter, der kan bidrage til den grønne omstilling," siger Lene Gade Hovmøller, der er landbrugsdirektør i Vækstfonden.

Hun mener, at manglen på risikovillig kapital forhindrer nogle landbrugsvirksomheder i at investere i de grønne løsninger. Hun tror derfor, at InGreen Agrofunding, som den nye crowdfunding-platform hedder, vil bidrage med bæredygtige investeringer.

Ny crowdfunding-platform for landbrug: "Det skal virkelig være et seriøst alternativ" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også