Ørsteds finansdirektør fratræder

Marianne Wiinholt, finansdirektør i Ørsted, fratræder sig stilling til fordel for et job uden for energisektoren.
Ørsteds finansdirektør gennem de seneste otte år, Marianne Wiinholt, vil prøve noget andet. | Foto: Ørsted
Ørsteds finansdirektør gennem de seneste otte år, Marianne Wiinholt, vil prøve noget andet. | Foto: Ørsted
af marketwire

Ørsteds finansdirektør gennem de seneste otte år, Marianne Wiinholt, har valgt at fratræde sin stilling til fordel for et job uden for energisektoren. Hun vil fortsætte i rollen indtil senest 30. juni 2022. Det meddeler Ørsted torsdag formiddag.

"Jeg har konkluderet, at det nu er det rette tidspunkt for mig at træde tilbage som CFO for Ørsted. Jeg vil gerne takke bestyrelsen, Mads (Nipper, red.) og mine kolleger i Ørsted’s koncernledelse samt hele Ørsted’s organisation for et exceptionelt godt samarbejde om at skabe de markante resultater, vi har opnået sammen," udtaler Marianne Wiinholt i en pressemeddelelse.

Ørsteds bestyrelse har nu indledt en proces med henblik på at identificere en afløser.

"Marianne vil i den grad blive savnet, men hun efterlader et Ørsted i topform til den rejse, vi har foran os, og med en meget stærk organisation inden for finans og it. Det giver os et stærkt felt af interne potentielle kandidater til stillingen som CFO. Jeg ønsker Marianne alt det bedste fremover, siger den administrerende direktør Mads Nipper.

Ørsted sætter ny mand i koncernledelsen

Ørsted får ny koncernledelse 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også