Copenhagen Medicals netværk på vej op

Det tyder på, at Copenhagen Medicals igen er i stand til at udføre kviktest i Region Hovedstaden.
Foto: Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

De tekniske problemer, som torsdag middag forhindrede Copenhagen Medical i at udføre lyntest i Region Hovedstaden, ser nu ud til at være på vej til at blive løst. Ihvertfald skriver testudbyderen på sin hjemmeside kl. ca. 14.10, at "netværket er på vej op igen."

Fejlen, der førte til, at man ikke kunne foretage test, blev opdaget kort før middag, og i nogle timer kunne man på hjemmesiden læse, at man arbejdede på højtryk på at udbedre fejlen.

Nu er meldingen, at man opfordres til at downloade appen, da "der kan forventes længere kø, hvis man testes uden Kviktest app. Dette skyldes den store datamængde, der skal afvikles."

Fejlen kom på et kritisk tidspunkt, hvor der er stort rykind til test forud for juleaften.

"Vi forventer en meget travl dag. I går (onsdag, red.) foretog vi 105.000 lyntest, og vi står for at skulle skalere op til 185.000 daglige test," sagde presseansvarlig Trine Baadsgaard tidligere på dagen.

Også hos Falck, der står for lyntest i Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Nordjylland, forventes dagen at blive travl.

"Vi forventer, at der bliver rigtig travlt på vores testcentre. Det er vi klar til og har sat bemandingen efter. Vi gør alt, hvad vi kan for at minimere kødannelse," sagde Dennis Sørensen, pressemedarbejder i Falck, torsdag formiddag.

Copenhagen Medical ramt af IT-nedbrud - stopper lyntest i Region Hovedstaden 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også