Watch Medier

KOPI Ny coronavaccine skal testes på briter efter god effekt i dyr

Håbet er, at en vaccine mod coronavirus er klar til distribution i begyndelsen af 2021, melder forskere.

Foto: Siphiwe Sibeko/AFP / POOL

Omkring 300 briter skal fra næste uge lægge krop til en mulig vaccine mod coronavirus.

Det skriver det britiske medie BBC.

Forsøg med dyr har allerede antydet, at vaccinen er sikker og har en positiv virkning mod coronavirus.

De 300 briter, der frivilligt har meldt sig, vil blive testet i løbet af de næste par uger. Hvis alt går godt, er der planlagt større testforsøg med 6000 mennesker til oktober.

Håbet er, at vaccinen er klar til distribution i begyndelsen af næste år.

"Hvis vores forsøg lykkes, og vaccinen giver en effektiv beskyttelse mod sygdommen, kan det revolutionere, hvordan vi reagerer på sygdomsudbrud i fremtiden," siger professor Robin Shattock, der leder forsøget, til BBC.

Vaccinen er produceret på Imperial College London og er et blandt mange vaccineforsøg verden over. Ifølge BBC er der omkring 120 vaccineprogrammer i gang.

Ved Oxford University har eksperter testet en coronavaccine på mennesker siden april.

I Danmark arbejdes der også på en vaccine.

Tidligere denne måned gennemførte en gruppe forskere på Københavns Universitet et studie med en mulig vaccine mod covid-19 på mus - og resultaterne er gode.

Også i Danmark er det planen at teste vaccinen på mennesker.

Coronavirus brød ud i Wuhan i Kina på et dyremarked i 2019. Virusset har siden bredt sig globalt og er blevet en pandemi, og der er stadig ingen vaccine.

Verdenssundhedsorganisationen WHO håber, at der i år kan fremstilles flere hundrede millioner doser vaccine - og to milliarder doser inden udgangen af 2021.

Sygdommen covid-19 har foreløbig medvirket til 482.000 menneskers død verden over.

Mere end 9,4 millioner personer er testet positive globalt.

Mere fra Watch Medier

Falck sælger vejhjælpsforretning i fem lande

Et frasalg af vejhjælpsforretning i en række lande sker som et led i Falcks langsigtede strategi om at udvikle sig som integreret sundhedsforretning. Salgsprisen er aftalt til 1 mia. kr.

Shoppingcenter med milliardværdi får ny ejer

Big Shopping Center i Herlev på 40.700 kvm er solgt til en britisk investor. Uden at afsløre købesummen oplyser parterne, at det er den næststørste handel med butiksejendomme i Norden siden coronapandemiens udbrud.

Læs også

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs