Vestas ramt af corona på Ringkøbing-fabrik

Mere end 100 medarbejdere fra Vestas' fabrik i Ringkøbing er hjemsendt, da de enten er smittet med corona eller regnes som nære kontakter. Vindmølleproducenten har nu genoptaget lyntest af medarbejderne.
Foto: vestas
Foto: vestas

25 af de ansatte på Vestas' fabrik i Ringkøbing har siden 13. april været smittet med corona. Derudover er yderligere 80 medarbejdere sendt hjem, da de regnes som nære kontakter til de smittede.

Det bekræfter produktionsdirektør Tommy Rahbek Nielsen over for TV Midtvest.

Dermed har næsten hver anden af de 240 medarbejdere på natholdet på fabrikken i Ringkøbing været ude. Selv om direktøren ikke mener, at smitten er opstået hos mølleproducenten, så afviser han ikke, at den med så store store tal kan være videreformidlet på fabriksgulvet.

"Jeg kan ikke sidde og sige, at der ikke er nogen af de smittede, der er opstået på fabrikken, når vi har 25 smittede inden for halvanden uge. Rent statistisk vil jeg påstå, at noget af det er sket på fabrikken. Men det er ikke startet på fabrikken, kan jeg sige," siger Tommy Rahbek Nielsen til TV Midtvest.

Smitten begyndte at stige, kort efter Vestas ved Påske droppede at foretage lyntest af alle medarbejdere. Den praksis er nu taget op igen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også