Russisk olieeksport faldt mere end 26 pct. i sidste uge

Rusland har i sinde at fastholde olieproduktionen på sit vante niveau trods Vestens sanktioner, lød det fra vicepremierminister Alexander Novak sidste uge.
Foto: Vladimir Soldatkin/REUTERS / X06137
Foto: Vladimir Soldatkin/REUTERS / X06137
AF MARKETWIRE

Den russiske olieeksport faldt 26 pct. fra 17.-23. marts, hvor oliehandlerne fandt andre steder at købe det fossile brændstof. Det viser industridata fra perioden ifølge Bloomberg News.

Årsagen til faldet i eksporten fremgår ikke af dataene. Det er imidlertid en kendsgerning, at flere købere har et ønske om at undgå handel med Rusland som følge af landets invasion af Ukraine.

Dertil har flere lande, heriblandt USA og Storbritannien, sanktioneret import af russisk olie, og selskaber som Total Energies og Shell har oplyst, at de vil udfase brugen af russisk energi.

I perioden eksporterede Rusland 495.300 ton olie om dagen. Det er 26,4 pct. under niveauet en uge før og svarer til en daglig eksport på 3,63 mio. tønder, skriver Bloomberg News.

Olieproduktionen var i perioden kun 0,3 pct. under det sædvanlige niveau, hvilket resulterede i en produktion på 11,08 mio. tønder om dagen i perioden.

Rusland har i sinde at fastholde produktionen på det vante niveau, lød det fra vicepremierminister Alexander Novak sidste uge ifølge Bloomberg News.

Totalenergies stopper med oliekøb fra Rusland

Forbud mod russisk olie og gas rammer shipping på flere fronter

Storbritannien og USA dropper gas og olie fra Rusland

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også