SAS-piloternes strejke afsluttes med ny overenskomst

SAS-piloterne strejke afsluttes efter 15 dage, og SAS’ fly inden for et par dage flyve normalt igen.
Foto: 50090 Johan Nilsson/TT/TT NYHETSBYRÅN / TT NYHETSBYRÅN
Foto: 50090 Johan Nilsson/TT/TT NYHETSBYRÅN / TT NYHETSBYRÅN
AF RITZAU

Flyselskabet SAS og SAS-piloternes fagforeninger er blevet enige om en overenskomst, og pilotstrejken afsluttes dermed. Det skriver SAS i en pressemeddelelse.

Strejken har varet i 15 dage, og SAS vil snarest muligt genoptage flyvningerne.

”Jeg er glad for at kunne sige, at vi nu er nået til enighed med alle fire af piloternes fagforeninger for SAS Scandinavia, og at strejken er afsluttet. Endelig kan vi vende tilbage til normal drift og flyve vores kunder på deres længe ventede sommerferie,” udtaler SAS-topchef Anko van der Werff i pressemeddelelsen.

Han beklager desuden, at mange passagerer har været ramt af strejken.

SAS og piloternes fagforeninger er blevet enige om en ny overenskomst, der gælder de næste fem et halvt år. Den er ifølge pressemeddelelsen et centralt element i SAS’ redningsplan, SAS Forward. I meddelelsen lyder det, at overenskomsten giver ”den stabilitet og forudsigelighed, der kræves af potentielle investorer”.

Aftalen mellem SAS og piloterne skal formelt godkendes af medlemmerne af de fire fagforeninger.

Langvarig aftale

En del af baggrunden for konflikten mellem SAS og piloterne var, at SAS under coronapandemien måtte opsige omkring halvdelen af piloterne. Der var dog en aftale om genansættelse, når der igen blev brug for dem. Det skete ikke.

Piloterne har blandt andet været utilfredse med, at SAS i mellemtiden har ansat piloter på overenskomster med andre vilkår i de to datterselskaber SAS Link og SAS Connect end i SAS Scandinavia.

Dansk Pilotforenings næstformand, Søren Saysette-Rasmussen, kan dog oplyse til Ritzau, at SAS er gået med til at genansætte de opsagte piloter i SAS Scandinavia.

I meddelelsen fremgår det, at strejkens omkostninger for SAS forventes at overstige 1,5 milliarder svenske kroner, svarende til lidt over en milliard danske kroner. I løbet af de 15 dage, som strejken har varet, er omkring 380.000 passagerer blevet påvirket af omkring 3700 aflyste fly.

SAS-piloternes strejke afsluttes med ny overenskomst

Juraprofessor: Bør overveje rekonstruktion i Danmark

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også