FLSmidth sælger ud af ikke-kerneaktiviteter

Industriselskabet forventer at exit-proces nu bliver både hurtigere og billigere end tidligere udmeldt.
Foto: Morten Schärfe
Foto: Morten Schärfe
AF MARKETWIRE

FLSmidth har indgået en aftale om salg af en række ikke-kerneaktivteter inden for materialehåndtering til Koch Solutions.

Det fremgår onsdag aften af en meddelelse til fondsbørsen.

Prisen for aktiverne, som omfatter ordrer for 400 mio. kr., intellektuelle ophavsrettigheder, udstyr og faciliteter i Tyskland og Australien, afsløres ikke, om end det oplyses, at der er tale om en ”positiv enterprise value”. 

Tiltaget fremskynder samtidig FLSmidths strategiske proces med at skille sig af med ikke-kerneaktiviteterne, så den nu ses afsluttet ved udgangen af 2024 mod tidligere udmeldte ved udgangen af 2025.

Desuden vurderer den danske ingeniørkoncern nu, at tabet ved at afvikle eller frasælge ikke-kerneaktiviteterne vil ende i 1,0 mia. kr. mod førhen et bud om et tab på 1,2 mia. kr. 

Tilbage i oktober sidste år lancerede FLSmidth en plan om øget fokus på mineforretning og etablerede samtidig et forretningsområde for ikke-kerneaktiviteter, hvortil virksomheder og aktiviteter med ordrer for 3,6 mia. kr. blev overført med henblik på frasalg eller afvikling. Ved udgangen af første kvartal i år var processen så fremskreden, at den tilbageværende ordrebog var på 2,1 mia. kr. 

”Med dagens meddelelse accelererer vi hastigheden i denne exit, mens vi sikrer vores kunder mulighed for fortsat leverance af disse produkter og ydelser,” siger Mikko Keto, adm. direktør i FLSmidth i meldingen. 

FLSmidth fastholder onsdag sine forventninger. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også