For nogle år siden lukkede en populær slagter i mit lokalområde. Det var et farvel til alskens hjemmelavede lækkerier, velhængte bøffer og smagfulde grillpølser ved sommertid.

Lukningen skete kort efter, at en stor supermarkedskæde med egen slagterafdeling havde gjort sit indtog tæt ved, og mellem folk havde man lokalt travlt med at give den kapitalejede kæde skylden for at have udkonkurreret den populære slagter.

Men ingen andre end kunderne bestemmer med deres indkøbsvaner, hvilke butikker, der skal overleve.

På samme vis bliver det interessant at se, hvordan en lang, fornyet corona-lockdown – aktuelt frem til udgangen af februar – vil efterlade vores byer og butikscentre, som mange dag efter dag vænner sig til ikke at skulle besøge.

Oplevelser hos detailhandlen

Kommer det helt store rykind af kunder igen? Eller har nethandlens velsignelser overbevist dem om alternativer til de fysiske butikker, der lige nu kæmper en overlevelseskamp, holdt i livet af statens corona-hjælpepakker?

Der er ingen tvivl om, at det kræver en kæmpe kundeindsats med fokus på ekstraordinære oplevelser fra detailhandlens side, når Danmark åbner igen. Ting, der ikke fås digitalt. Bakket op af fleksible ejendomsudlejere og de kommuner, der beslutter lokalplaner.

Det er et stort ansvar. For lige så nemt og bekvemt, det er at kunne købe det hele for halve på nettet, lige så trist er det med spøgelsesbyer, hvor butik efter butik står tom, kun pyntet op med et "til leje"-skilt i vinduet.

Selvfølgelig har der altid været en naturlig udvikling, hvor nye ideer har vundet frem på bekostning af det, som ikke længere er konkurrencedygtigt. Det har haft den fordel, at vi ikke længere kører rundt i hestevogne eller må nøjes med det fast food-udvalg, som en pølsevogn kan levere.

Socialt ansvar

Men den naturlige udvikling kan også forstærkes af nogle forbrugsmønstre, hvor pris ofte er den væsentligste konkurrenceparameter.

Virksomheder har i mange år haft stort fokus på socialt ansvar og CSR. Men hvad med borgernes ansvar?

Kunne det være, at en fysisk butik i nærområdet faktisk leverer andet end kun varer? At den også bidrager til byens liv, at folk mødes, taler sammen og understøtter, at der overhovedet er en by. At der er arbejdspladser, herunder fritidsjob til unge?

Mange lokalsamfund kender til frygten for, at den lokale skole lukker, for det indvirker negativt på tilflytningen og dermed huspriserne. Med coronakrisen og dens efterdønninger kan det være hele det lokale butiksliv, bortset fra dagligvarebutikkerne, der reelt er eller kommer på spil.

Og kun vores allesammens daglige kundeadfærd vil give svaret på, om det er en pris, vi ønsker at betale. Eller om røvertilbuddet på nettet er endt med at påføre os andre omkostninger i stedet.