Der var afgørende nyt i e-boks til 67.425 unge danskere i ugen, vi nu forlader. Uge 30 var nemlig ugen, hvor sløret blev løftet for, hvor mange der er blevet optaget på deres drømmeuddannelse. Og hvor mange der ikke fik plads.

Heldigvis blev langt de fleste studiesøgende igen i år optaget på deres førsteprioritet - og igen stod de ellers så udskældte velfærdsfag højt på de unges liste.

I år har mere end hver femte ansøger fået plads på en af de fire store velfærdsuddannelser (pædagog, sygeplejerske, folkeskolelærer og socialrådgiver).

4871 skal således efter sommerferien begynde på en pædagoguddannelse - landets mest søgte uddannelse. 4112 skal begynde på sygeplejerskeuddannelsen – så de seneste måneders debat om sygeplejerskens lønniveau har åbenbart ikke været så afskrækkende, som nogle kunne havde frygtet. Og 2679 bliver optaget på lærerseminariet.

Men hvad skal Danmark så leve af i fremtiden – er det fristende at spørge. For overstående uddannelser giver jo typisk beskæftigelse i det offentlige.

Fra flere sider af dansk erhvervsliv stod bekymringerne da også nærmest i kø for at nå ud til offentligheden.

"Det er bekymrende med et fald på 12 pct på de tekniske universitetsuddannelser ifht. 2020. Jeg havde håbet, at vi kunne holde samme høje optag til de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, som vi så i 2020. Men hånden på hjertet, har jeg ikke forventet det, da 2020 på mange måder var et anderledes år," lød det i ITWatch fra Mette Fjord Sørensen, underdirektør i Dansk Industri.

Mørk krystalkugle

På de it-specifikke uddannelser faldt optaget med fem procent færre end året før. Også ingeniøruddannelserne måtte notere sig for et fald, hvor særligt STEM-uddannelserne (Science, Technology, Engineering og Mathematics) oplevede det største fald i optag.

"Det markante fald i optag betyder, at der bliver adgang til mindre kvalificeret arbejdskraft inden for de områder, når vi ser ud i fremtiden. Tallene er en krystalkugle for fremtidens arbejdskraft, og den er blevet lidt mørkere, end den var sidste år, hvilket vi er ærgerlige over, da det er områder, hvor vi i forvejen mangler arbejdskraft," sagde Mads Eriksen, uddannelsespolitisk og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, til CleantechWatch.

Værd at bemærke er dog, at der i 2020 blev oprettet ekstra mange pladser på STEM-uddannelserne og optaget på både STEM og de it-specifikke uddannelser er højere end i 2019.

Faktisk er der tale om et ganske solidt optag på de tekniske og økonomiske uddannelser i Danmark med 3169 optagne på diplomingeniøruddannelserne, 3164 til civilingeniør og 2612 til til erhvervsøkonomi HA almen.

Også hos IT-Universitetet oplevede man en lidt anden tendens, end det generelle billede for ansøgerne i år. Her ansøgte seks pct. flere end året forinden.

Alligevel er de nødt til at afvise mange ansøgere.

"IT-Universitetet modtog et rekordstort antal ansøgninger i år, og det er vi selvfølgelig meget glade for. Vi kan se, at interessen for at læse it-fag er der blandt de unge, og i it-sektoren er der en enorm efterspørgsel på vores kandidater. Derfor er det også ærgerligt, at vi i år må afvise så mange ansøgere pga. manglende midler," skriver studiechefen på ITU, Lene Rehder, i en kommentar til ITWatch.

Kvindernes tur

Tallene viser desuden, at andelen af kvinder, der bliver optaget på en STEM-uddannelse, set over en årrække er steget markant. I 2021 er 34 procent af alle, der er optaget på en STEM-uddannelse, kvinder. Det er en stigning på 10 procent siden 2019 og svarer til 473 flere optagne, lyder det fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Med andre ord: De unge vælger bredt, og de vælger solide uddannelser. Der er en over tid stigende interesse for de tekniske og økonomiske uddannelser, men heldigvis er der, trods lønkonflikt på sygeplejerskeområdet og vedvarende kritik af pædagogernes arbejdsvilkår, stadig masser af unge, der ønsker at sikre varme hænder i fremtiden.

Alt i alt en ret opløftende nyhed fra en ellers stille sommeruge.