Jyske Bank måtte i den forgangne uge slukke drømmen om at få Lars Steensgaard Mørch som en del af sin øverste ledelse. Finanstilsynet meldte ud, at det ikke kunne godkende ham, fordi han efter tilsynets vurdering ikke lever op til de såkaldte fit & proper-krav, som alle direktions- og bestyrelsesmedlemmer i den finansielle sektor skal leve op til.

Ved siden regnskabsaflæggelse i forrige uge kunne banken ellers melde ud, at Lars Steensgaard Mørch ville blive en del af koncernledelsen. Han har tidligere været en del af Danske Banks koncernledelse, og han var ansvarlig for filialen i Estland i de år, hvor den berygtede hvidvaskskandale fandt sted.

Som Berlingske har beskrevet, var Lars Steensgaard Mørch i direkte dialog med whistlebloweren Howard Wilkinson i 2013 og 2014, da denne advarede om, at der foregik massiv hvidvask gennem den estiske filial. Det var også Lars Steensgaard Mørch, som modtog advarsler fra Intern Revision i 2014.

Omvendt forsøgte han i samme periode uden held at overbevise direktion og bestyrelse om, at Danske Bank burde lukke aktiviteterne.

I 2019 blev han sigtet af SØIK, i daglig tale kaldet Bagmandspolitiet, men i april i år droppede politiet sigtelsen igen, og derefter var vejen banet for, at Jyske Bank kunne hyre ham, mente man i hovedsædet i Silkeborg.

“Da sigtelsen fra Bagmandspolitiet faldt bort, indgik vi en endelig kontrakt med ham,” sagde Anders Dam efterfølgende til Børsen.

Lars Steensgaard Mørch var af mange udpeget som kronprins til at skulle efterfølge den i dag 65-årige Anders Dam, når han en dag vil gå på pension. Det har Jyske Bank selv afvist at kommentere.

Men i den finansielle sektor udpeger bestyrelsen ikke sin direktion helt selv. Finanstilsynet skal nemlig vurdere, om kandidaten er både fit (egnet) og proper (hæderlig). I 2018 blev reglerne strammet, så det fremover var en skærpende omstændighed, hvis man var indblandet i overtrædelse af hvidvaskreglerne.

Og det var Lars Steensgaard Mørch, der fratrådte sit job i april 2018 som følge af hvidvasksagen.

Reaktionerne fra headhuntere og branchekendere var ikke til at tage fejl af: Finanstilsynets beslutning kan betyde, at det bliver meget sværere at finde egnede kandidater til at besidde topstillingerne i den finansielle sektor.

I løbet af efteråret kan reglerne endda blive strammet igen. Der er en revision af fit & proper-reglerne på vej, som sammen med en rapport fra det såkaldte Ansvarsudvalg skal sikre, at det bliver nemmere at stille bankers ledelser til ansvar, hvis ledelsen – i grove termer – er dårlig til sit arbejde.

De stramninger er også spået at gøre det mindre attraktivt at arbejde i toppen af en finansiel virksomhed, hvis ellers de går igennem, som udvalget har anbefalet.

Ifølge en optælling, som FinansWatch lavede i foråret, står den danske finanssektor over for en større udskiftning i toppen over de kommende år. Mindst 15 af topcheferne i de i alt 56 banker er over 60 år, og dermed begynder de at kunne skimte i hvert fald det sidste årti af deres arbejdsliv.

Dermed kan det vise sig, at det kun var begyndelsen på bankbestyrelsernes rekrutteringsproblemer, da det tog Danske Bank mere end et halvt år at finde afløseren for Thomas F. Borgen.