26. april 2021 gik statsminister Mette Frederiksen i medierne i et de få, større interviews under coronakrisen.

Pandemien havde på det tidspunkt varet mere end et år, og et af statsministeren forberedte budskaber var, at Danmark i kampen mod det nye virus fremover selv skulle være i stand til at producere de afgørende vacciner, der skulle bringe den danske befolkning gennem pandemien.

Mette Frederiksen var uvant konkret. Vaccinerne skulle være af typen mRNA, ligesom de vacciner, som Pfizer/Biotech og Moderna på rekordtid havde udviklet som et højpotent forsvar mod coronavirus, der et år efter at være blevet registreret i Wuhan i Kina havde lagt verden i et jerngreb så stramt, at ikke bare rejseaktiviteter men også social aktivitet verden over var sat på pause.

På forhånd havde regeringen sammensat et udvalg af faglige eksperter anført af Novo Nordisks daværende forskningschef Mads Krogsgaard Thomsen, til at rådgive regeringen til den bedste vej mod at etablere et vaccineberedskab til denne og eventuelle fremtidige pandemier. Udvalgets anbefaling var entydig: Danmark skulle satse på mRNA-teknologien, og allerhelst skulle man indgå en licensaftale med Pfizer eller Moderna.

Hvad Danmark derimod ikke skulle, lød vurderingen i udvalget, var at satse på en potentielt lovende, men endnu helt uprøvet vaccine udviklet på laboratorier i Hørsholm af det mindre biotekselskab Adaptvac og solgt til Bavarian Nordic.

Men missionen mislykkedes. Hverken Pfizer eller Moderna skulle nemlig vise sig interesseret i at overflytte viden eller produktion til Danmark, og heller ikke statsministerens forudgående besøg i Israel i marts - formentlig med det formål at drøfte muligheden for at udnytte fabrikker hos en af verdens største producenter af kopimedicin, Teva, der har dansk topchef - skulle bringe Danmark tættere på at sikre forsyningen af vacciner mod coronavirus.

Regeringens offensiv var tilsyneladende ved at løbe ud i sandet.

Mette Frederiksen var dog ikke alene i at være løbet ind i udfordringer, da Bavarian Nordic efter måneders indsats endnu ikke havde sikret sig den nødvendige finansiering til at gøre udviklingen af vaccinen færdig. Bag kulissen indledte regeringen og Bavarian Nordic i stedet de forhandlinger, der i sidste uge endte med en aftale om op til 800 mio. kr. i statsstøtte til den danskudviklede vaccine.

Statsstøtten skal delvist betales tilbage i form at vacciner, som tilmed efter alt at dømme skal fremstilles i Danmark på Bavarian Nordics og AGC Biologics anlæg.

I sidste ende har regeringen altså formået at sikre dansk produktion af vacciner, der endda er baseret på danske selskabers innovation. Måske statsstøtten endda kan veksles til endnu en dansk lægemiddelsucces - Danmark kan endda tjene lidt på salget af vacciner, hvis succes bliver tilpas stor. Og det er måske slet ikke nogen ringe byttehandel, når nu ønsket om en mRNA-vaccine ikke kunne opfyldes.