Alene i år forventes bolig- og kontorejendomme i København for et beløb på over 40 mia. kr. solgt til udenlandske investorer, hvis erhvervsmæglerene får ret i deres forudsigelser.

Sammenlignet med andre europæiske byer er landets hovedstad til overraskelse for nogen stadig billig pr. kvadratmeter. Og når man samtidig føjer befolkningstilvækst, en infrastruktur af international klasse, en sund samfundsøkonomi og en veluddannet befolkning til, har København virkelig noget at byde på. Andre større byer ville flække deres højre arm på langs for at få fingre i nogle af de milliardbeløb, der tilflyder København og byudviklingen der. Havde det kun været op til danske investorer og pensionskasser var områder som Ørestad og Nordhavn langt fra blevet udbygget i samme tempo, som de er i dag.

På weekendens socialdemokratiske kongres i Aalborg slog regeringen i skikkelse af indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek endnu engang på tromme for behovet for flere boliger i hovedstaden, som almindelige indkomster kan betale. Ritt Bjerregaard og Helle Thorning-Schmidt har i deres tid ved magten talt om det samme, men nu skal bl.a. en justering af planloven sikre, at de nuværende 25 pct. almene boliger i nybyggeri – som det i forvejen har været svært at nå i mål med – øges. Ministeren har flere gange talt for et mål om 33 pct.

Det er meget sympatisk at ville arbejde for, at også sosu-assisteten og kassemedarbejderen i Netto kan bo i landets største by. Men skal alle have krav på at kunne bo i cykelafstand af centrum, når byen udvikler sig og ændrer karakter i eksplosiv fart. I hvilke andre europæiske lande med et internationalt tilsnit er det muligt?

Eller må man acceptere, at i et hovedstadsområde med over to millioner mennesker må nogen nødvendigvis bo længere fra centrum end andre, reguleret efter udbud og efterspørgsel? Det er måske i det lys, at man skal se ministeren tale om, at det skal være billigere at bo "i hovedstaden", og ikke nødvendigvis kun Københavns centrum.

Med infrastrukturens gradvise udbygning rykker centrum dog tættere på, uanset om man bor på Amager, i Vanløse, i Valby eller i Taastrup.

København har over de seneste årtier udviklet sig til en metropol, som andre storbyer kigger til og lader sig inspirere af. Her har det været muligt at udvikle byens centrum, så der stadig er liv mellem bygningerne efter kontortids ophør. Titusindvis af nye boliger er skudt op omkring byen til både høje og lave indkomster og fortsætter med at gøre det. Med nybyggeri, moderniseringer og den gradvise værdiforøgelse af område efter område er det helt sikkert blevet sværere at finde en "hyggelig toværelsers" i centrum med toilet på trappen til få tusind kroner om måneden.

De mange utidsvarende og ofte nedrivningsegnede boliger står dog i dag mest som et minde fra før, at København blev en europæisk storby. Den position har hele landet gavn af bliver forsvaret gennem den politik, der udøves.