Tyskland er kontrasternes land – i hvert fald set med danske briller. Hvem har ikke prøvet at stå på en tysk café og desperat lede efter de sidste euro-mønter, fordi det er "nur Bargeld" (kun kontanter). Mens de tunge brune møbler kun overgås af endnu tungere, tyske slagere. For så kort tid efter at suse afsted i et højhastighedstog med en standard, DSB kun kan drømme om. Eller gå på shopping i Europas førende modehuse i Hamborg. 

Tyskland går i dag til valg som et land splittet mellem fremskridt og nostalgi. Men det går også til valg som en økonomisk supermuskel. Landet består af 83 mio indbyggere spredt ud over 16 delstater, 440 landkredse og 11.000 kommune. Det er et økonomisk lokomotiv for Europa. Ifølge World Economic Forum er den tyske økonomi verdens fjerdestørste efter USA, Kina og Japan.

Det giver købekraft. Og tyskerne vil gerne købe dansk. Sidste år eksporterede danske virksomheder varer og tjenester for 155 mia. kr. til Tyskland. Det er et svimlende stort beløb.

Faktum er dog også, at det er næsten 14 mia. kr. mindre end året før. Det tyske marked har i de seneste år været udfordret af lav vækst, og sidste år sendte coronakrisen vores eksport til det tyske marked i bakgear, fastslog DI tidligere i år i en analyse.

"Tyskland har i over 40 år været vores største eksportmarked, men måtte sidste år overgive førstepladsen til amerikanerne," lød det i foråret fra Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri.

Ingen grund til panik

Det er selvsagt et krisetegn, at den danske eksport til vores sydlige nabo er gået tilbage. Men alligevel tyder intet på, at vi skal gå i panik. For tyskerne vil gerne danske løsninger – og som eksportnation bør vi også være parate til at imødekomme den tyske efterspørgsel.

Det gælder både inden for grønne teknologier, inden for fødevareproduktion, inden for IT og medicinalområdet og inden for logistik, som denne uges version af Watch Anbefaler fastslår.

Og selv om det tyske valg er spændende - og det kan virke nærmest angstprovokerende at skulle sige farvel til hele Europas stærke dame, Angela Merkel, efter 16 år, så er der ikke meget, der tyder på, at en evt. ny socialdemokratisk ledet tyske regering vil byde på store forandringer for danske virksomheder.

Det er nemlig en række danskervenlige punkter, der vil stå på den kommende tyske regerings dagsorden, uanset hvilken farve den får.

Et af dem er digitalisering. CDU’s spidskandidat Armin Laschet – som håber at overtage depechen fra Angela Merkel – har som MedWatch kan fortælle, bebudet et nyt digitaliseringsministerium, hvis CDU formår at fastholde magten. Det er nye toner i et land, der ikke mindst af historiske årsager har været meget tilbageholdende med deling af data af frygt for overvågning.

"Uanset hvem der får kanslerposten, så kommer vi til at se forandringer i det tyske samfund ikke kun på digitaliseringsområdet, men generelt på rigtigt mange af de områder, hvor vi har styrkepositioner. Det er selvfølgelig glædeligt, at danske virksomheder lige nøjagtigt inden for digitalisering, life science og medico helt klart har et ben foran," siger Robert P. Perz, chef for DI's kontor i Tyskland, til MedWatch.

Et andet område, hvor danske virksomheder i de kommende år vil stå med gode kort i Tyskland, er inden for grønne løsninger.

"Tyskland har med sin klimalov og de tilhørende tilskud – toppet op med Corona-hjælpepakker med en grøn profil og toppet op med EU’s strukturfondsmidler – et helt abnormt stort økonomisk katalog til rådighed til alle mulige slags indsatser på den grønne dagsorden," siger Susanne Hyldelund, ambassadør for Danmark i Tyskland, til CleantechWatch.

Det er det abnorme, tyske økonomiske katalog, danske virksomheder helst skal se sig selv opført i. Også når navneskilte til kanslerkontoret om ganske kort tid er skiftet ud.