Watch Medier

Nye EU-regler for banker kan ramme erhvervslivet bredt

Når EU-Kommissionen i næste uge præsenterer sit forslag til nye kapitakrav for bankerne, er det ikke blot relevant i den finansielle sektor. En stor del af erhvervslivet kan ende med dyrere finansiering, hvis de nuværende forslag ender som lov.

Foto: Watch Medier

Umiddelbart lyder nye kapitalkrav til bankerne ikke som noget, man skal bekymre sig om, hvis man ejer en fabrik, en fiskekutter eller en kaffebar. Men faktisk kan det vise sig, at de nye krav, som skal indfases fra cirka 2023 og frem til 2030 også kan komme til at ramme bredt i erhvervslivet.

EU-Kommissionen fremsætter i næste uge et forslag til nye regler for, hvor meget kapital bankerne skal holde i forhold til, hvad de har på balancen, for at være robust nok til økonomiske nedture og virksomheder, der går konkurs.

FinansWatch fik fredag indsigt i et lækket udkast til lovforslaget, og der er flere ting, som i sidste ende kan gøre det dyrere at gå i banken og låne penge for den enkelte virksomhed.

I dag er det sådan, at de største banker har lov til at beregne deres egne kapitalkrav efter en intern model, som er godkendt af Finanstilsynet. Det vil sige, at bankerne kan differentiere mellem typer af virksomheder, baseret på den historik de har på virksomheden, og den soliditet virksomheden har. Man kan groft sagt tillægge et lån til et nystartet pizzaria mere risiko end et lån til Haldor Topsøe.

Med de nye regler bliver virksomheder, som ikke er børsnoterede, og som ikke har en rating fra et ratingbureau behandlet efter en standardmetode, så det ikke bliver muligt at holde mindre kapital for mindre sikre virksomheder, hvilket i sidste ende - efter alt at dømme - vil gøre det dyrere for banken at låne penge ud til virksomhederne, hvilket vil afspejle sig i renten på lånene.

Realkredit er usikkert

Selv om EU-Kommissionen mener at have taget hensyn til den danske realkreditmodel ved at give den et lavere kapitalkrav end mange andre typer af lån, så er der dog en vigtig detalje i det foreløbige forslag - nemlig, at en rabat på kapitalkravet kun gælder på udlånet til private boliger.

Det vil altså sige, at realkreditlån til erhvervslivet kommer til at kræve et kapitalkrav, som er en god del højere, end det er i dag, selv om der historisk set ikke har været ret høje tab på netop den type lån. Og det vil også afspejle sig i prisen på lånet.

Det udkast, der er beskrevet her, kan dog stadig nå at blive ændret. Ifølge FinansWatchs oplysninger forhandler man internt i kommissionen weekenden over, og først på onsdag forventes EU-Kommissæren med ansvar for det finansielle område, Mairead McGuiness, at fremlægge det sammen med Valdis Dombrovskis, der er vicepræsident for kommissionen.

Derefter er der også et godt stykke vej, inden en egentlig lovgivning er på plads. Først skal EU's ministerråd og Europa-Parlamentet hver især finde et internt kompromis på, hvordan de mener, kapitalkravene skal se ud, og derefter skal de tre institutioner forhandle en endelig aftale på plads.

Det er kompliceret stof, og det er også en politisk varm kartoffel, hvor der er stor uenighed om, hvordan de endelige regler bør se ud. Så der kan gå et godt stykke tid, inden lovteksten ligger endeligt klar.

Mere fra Watch Medier

Læs også

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs