Fem år er en evighed i erhvervslivet. Det må være konklusionen på Esplanaden, hvor en af Danmarks største virksomheder, A.P. Møller Mærsk, holder til.

Man skal nemlig ikke længere tilbage end selskabets generalforsamling i 2016 for at finde en gigant i krise.

Dengang måtte A.P. Møller - Mærsk melde om et underskud på næsten 13 mia. kroner – det største nogensinde. Det kom på bagkant af et turbulent 2016, hvor daværende topchef Nils Smedegaard Andersen blev afskediget, og en ny strategi blev lanceret. En strategi hvor selskabet blev splittet i to - en energi- og en transportdel.

En vovet satsning af den dengang nytiltrådte bestyrelsesformand Jim Hagemann Snabe og den nyudnævnte direktør Søren Skou.

Poweruge for Mærsk

Spring fem år frem i tiden og Mærsks forandring er tæt på komplet. Det blev i denne uge markeret på en måde, så ingen kunne være i tvivl.

Først med fusionen af Maersk Drilling med amerikanske Noble. En fusion hvor der ingen tvivl hersker om, at det er Noble, der bliver den fortsættende enhed. Selskabet fusionerer under navnet Noble Corporationen, det får hovedsæde i Houston i Texas og det bliver det amerikanske selskabs nuværende CEO, Robert W. Eifler, der fortsætter som direktør. Så selv om selskabet vil være ligeligt ejet med omkring 50 pct. hver af Maersk Drilling og Noble, er der reelt tale om endnu et skridt væk fra Mærsks eller historisk stærke fokus på olie- og gasforretningen.

Ligeledes onsdag kunne Mærsk og Vestas annoncere, at Mærsk fra 2022 skal være vindmølleproducentens primære logistikpartner.

Dermed træder Mærsk endnu et skridt op i logistikforretningen, hvor de nu er direkte konkurrenter med danske DSV, der ellers i januar 2020 indgik en treårig aftale med Vestas, som gjorde DSV til selskabets eksklusive logistikpartner.

En aftale der altså kun holdt små to år.

"Det er aldrig sjovt at tabe. Men vi er helt afklaret med det. Vi vinder kontrakter hele tiden, og vi taber desværre også engang i mellem. Der er ikke noget ekstraordinært i det for os, og omfanget har heller ikke en usædvanlig stor effekt for os," sagde Flemming Ole Nielsen, executive vice president hos DSV, i onsdags til MobilityWatch. 

Men det der gør ondt på DSV, gør kun selvtilliden hos Mærsk endnu større.

Et præcist tal på, hvor stor aftalen med Vestas er, vil Stig Kirkegaard, der er chef for key klients hos Mærsk, ikke give, men han understreger, at det er blandt de største, som selskabet overhovedet har indgået.

"Det er en meget, meget stor aftale," sagde han onsdag til MobilityWatch.

Snabe i superligaen

Og nok er aftalen med Vestas stor. Men den er trods alt blot en blandt mange aftaler, som Mærsk håndterer. Men den kommer på et tidspunkt, hvor Mærsk står historisk stærkt. Og hvor Jim Hagemann Snabes strategi nærmest kan gå på vandet.

Pengene har længe strømmer ind hos Mærsk, der bæres frem af rekordhøje fragtrater, et overraskende stærkt comeback til efterspørgslen efter containertransport over verdenshavene og en disciplineret, stram styring af kapaciteten på markedet.

Selskabet kunne i starten af november fremlægge regnskab for tredje kvartal, hvor driftsresultatet lød på 6,9 mia. dollar.

Mærsk fastholdt ved den lejlighed forventningerne til resten af året, men rederiet har allerede opjusteret forventningerne til året tre gange, og for få uger siden hævede Mærsks tyske konkurrent Hapag-Lloyd sine forventninger.

I den seneste opjustering 16. september ventede Mærsk et driftsresultat (ebitda) for hele 2021 på 22-23 mia. dollar.

Det er en bedrift, der ikke blot cementerer Mærsk som et selskab i den absolutte globale top. Men også sender Jim Hagemann Snabes op i den globale superliga af bestyrelsesformænd.