22. november kl. 10.22 modtog jeg en længe ventet mail fra Sundhedsministeriet.

Vedhæftet mailen var aftalen mellem Sundhedministeriet og Bavarian Nordic om statsstøtte på op til 800 mio. kr. til biotekselskabets mulige coronavaccine, og mailen var længe ventet, fordi det havde taget 91 dage at få udleveret dokumenterne. Under normale omstændigheder skal en aktindsigt i udgangspunktet være behandlet inden for syv arbejdsdage.

Når sagen alligevel havde trukket ud, skyldes det de mange følsomme detaljer i aftalen, og derfor skulle både ministeriet, Bavarian Nordic og sågar også EU-Kommissionen have mulighed for at gøre indsigelser mod, at oplysninger i aftaledokumentet kunne udleveres.

Og den mulighed skulle der vise sig at være gjort flittigt brug af.

Besværlig finansiering

Den danske vaccine angriber coronavirus anderledes, end nogen anden vaccine på markedet, og selvom det ifølge forskerne bag borger for en bredere beskyttelse, så havde Bavarian Nordic ikke held med at indsamle en eneste støttekrone via de kanaler, som andre vaccineselskaber havde udnyttet.

Efter måneders frugtesløse forsøg på at rejse penge stod den danske stat derfor øjensynligt tilbage som den eneste villige kilde til finansiering af det risikofyldte foretagende, som vaccineudvikling må betegnes som, og hvor selv de mest lovende produkter kan snuble på målstregen.

Så når Staten stiller op mod 800 mio. kr. til rådighed for Bavarian Nordics arbejde med en coronavaccine, sker det altså med risiko for, at vaccinen ikke viser effekt, og pengene er tabt.

Derfor udbetales pengene løbende i takt med, at Bavarian Nordic opfylder visse succeskriterier – de i medicinalindustrien såkaldte milepæle.

Derved har Staten reduceret risikoen, fordi udbetalingerne kan stoppes, hvis den danske vaccine skulle slå fejl. Men antallet af millionudløsende milepæle er holdt hemmeligt. Ligeså er størrelsen på hvert enkelt udbetaling og beskrivelsen af hvad, der skal opnåes for at udløse statsstøttekroner.

Indtil videre er der ikke noget, der tyder på, at den danske vaccine ikke skulle vise sig sikker og effektiv, men for at kompensere for risikoen har Staten i aftalen med Bavarian Nordic sikret sig flere forskellige former for upside.

Blandt andet har Bavarian Nordic forpligtet sig til at betale mindst halvdelen af statsstøtten tilbage i form af vacciner, og Danmark står nu forrest i køen til at modtage dem. Men hvor hurtigt, vaccinerne skal leveres, og hvor mange danskere, der kan få en hurtig vaccine, må vi ikke få af vide.

En anden mulighed for gevinst er, at vaccinen viser sig at blive uhyre indbringende for Bavarian Nordic. I det tilfælde, har Staten nemlig sikret sig retten til at modtage en del af overskuddet fra salget – dog kun til et vist niveau i omsætning er nået, hvorefter betalingerne stopper.

Tilbagebetalingen begynder dog ikke ved den første solgte vaccine, for Bavarian har i forhandlingerne med regeringen ønsket at sikre, at tilbagebetalingen kun skal ske, hvis markedet viser sig tilstrækkeligt stort.

Men hvornår tilbagebetalingen begynder, og hvor stor den potentielle gevinst kan blive, må vi ikke få af vide, og loftet over gevinsten er også holdt hemmelig – ifølge Sundhedsministeriet på grund af en "nærliggende risiko for, at der påføres Bavarian Nordic en betydelig økonomisk skade", hvis detaljerne offentliggøres.

Naturligvis skal væsentlige oplysninger, som kan skade konkurrencen, ikke offentliggøres, men som det vil være enhver seriøs investor bekendt, er det afgørende at kende forholdet mellem risiko og afkast, når man skal vurdere, om en investering er sund fornuft eller en unødigt stor risiko.

Men når indsigt i selv de mest basale oplysninger om muligheden for gevinst holdes hemmelige, så er det umuligt for danskerne – der med tildelingen af statsstøtte nu er blevet indirekte investorer i Bavarian Nordic – at vurdere, om beslutningen om at bruge op mod 800 mio. kr. har karakter af gamling eller sund fornuft.