Watch Medier

Stor ståhej på fondsbørsen: Bølge af opjusteringer sendt ud til investorerne

En ny vejledning fra Finanstilsynet har betydet, at flere virksomheder har sendt opjusteringer af deres forventninger til hele året ud, ligesom de har sendt prognoser for 2022 på gaden, inden årsregnskabet for 2021 er på gaden. Spørgsmålet er, om informationen gavner eller forvirrer investorerne.

Foto: Watch Medier

Der har været travlt på fondsbørsen siden nytår, hvor usædvanligt mange virksomheder har meldt ud om deres forventninger til regnskabet for 2021.

I takt med at virksomhederne kommer igennem deres regnskabstal for 2021 har flere fundet det nødvendigt at opdatere markedet om, hvordan de nu forventer, at regnskabet kommer til at se ud, selv om selve regnskabet først præsenteres senere i januar eller i februar.

Der har også været stor forskel på, hvor store opjusteringer der har været tale om. A.P. Møller - Mærsk opjusterede eksempelvis sine forventninger til et underliggende ebitda-resultat på 24 mia. dollar fra tidligere på 22-23 mia. dollar.

Omvendt var Spar Nord ude med en melding om, at Danmarks femte største bank nu venter basisindtjening før nedskrivninger på 1580 mio. kr., hvor den tidligere havde regnet med 1475-1575 mio. kr. - en forskel på blot 5 mio. kr. fra den øvre del af intervallet.

Især blandt de finansielle virksomheder har flere også fundet det nødvendigt at offentliggøre deres forventninger til 2022. Det sker ellers traditionelt først, når regnskabet for 2021 bliver meldt ud.

Misforstået godhed

Mange af meldingerne er kommet, fordi Finanstilsynet i sommer sendte en ny vejledning på gaden for, hvad den anser som intern viden i et børsnoteret selskab. Her nævnte tilsynsmyndigheden for første gang, at "de første udmeldinger om en udsteders finansielle forventninger til et kommende regnskabsår" kan udgøre intern viden.

Generelle EU-regler, som har været i kraft siden 2016, slår fast, at markedet skal have besked, når der i en virksomhed opstår forhold, som kan påvirke dens finansielle resultater. I Danmark er der imidlertid nogle særlige regler for årsprognoserne i Årsregnskabsloven, og derfor er det op til dansk fortolkning, hvad markedet skal have besked om - og hvornår det skal ske.

I oktober sagde Sydbanks aktieanalysechef, Jacob Pedersen, til FinansWatch, at han var bekymret for, at den nye tolkning af reglerne ville føre til dårligere prognoser og store kursudsving. Problemet er, at virksomhederne allerede, når de lægger budgetter for de kommende år, får et vist indblik i, hvordan de forventer, at resultaterne bliver.

"Jeg frygter, at man i misforstået godhed ender i en situation, hvor man bare får nogle totalt ubrugelige prognoser," sagde han dengang.

Ringkjøbing Landbobank var allerede i den første uge af januar ude med sin årsprognose for 2022, og her skyldtes det udelukkende den nye tolkning fra Finanstilsynet.

"Lige i vores tilfælde er det ikke en stor ting. Men jeg kunne da sagtens se tilfælde i andre situationer, hvor man efterlader investorerne med flere spørgsmål end svar, og så synes jeg ikke, det er gavnligt," sagde adm. direktør John Fisker til FinansWatch.

Mere fra Watch Medier

Læs også

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs