Landbruget? Transportbranchen? Kulturen?

Et eller andet sted skal der skæres på de offentlige støttekroner, hvis regeringens nye reformaftale, der blev indgået fredag, skal blive til mere end en aftale på et stykke papir.

At godbidder til erhvervslivet er bl.a. at gøre det nuværende 130 pct. fradrag for virksomhedernes udgifter til forskning og udvikling permanent – men på betingelse af, at der kan findes mindst 3,5 mia. kr. ved at sanere den offentlige erhvervstøtte, som regeringen sidste år opgjorde til 42 mia. kr. om året.

Støtten er fordelt på over 200 forskellige ordninger. Alene 10 mia. kr. går årligt til at støtte enkeltbrancher – og hermed en disclaimer: Denne artikels forfatter arbejder selv på en virksomhed, som har snablen i de offentlige kasser i form af mediestøtten, der indgår i den samlede kulturstøtte på 3 mia. kr.

Nu skal en ekspertgruppe, hvis nærmere sammensætning aftalepartierne beslutter, komme med forslag til, hvor de 3,5 mia. kr. kan findes. Gruppen skal komme med sine anbefalinger til oktober.

"Aftaleparterne noterer sig, at prioriteringen til permanentgørelse af det forhøjede fradrag for virksomhedernes udgifter til forskning og udvikling samt forhøjet beskæftigelsesfradrag såvel som investeringerne i uddannelse og grøn omstilling først gennemføres, når der er truffet beslutning om konkrete finansieringstiltag," lyder det i aftalen.

Flere regeringer før Mette Frederiksens har forsøgt at tage livtag med erhvervstøtten, men resultaterne har været småtterier, fordi alle involverede mener, at lige netop deres offentlige støttekroner er meningsfulde og vil forvolde stor skade og ulige konkurrencevilkår, hvis de fjernes.

Som en del af reformaftalen er derfor også, at erhvervstøtten skal gentænkes i et langsigtet perspektiv og at der skal udarbejdes principper for, hvordan hele erhvervsstøttesystemet samlet set er indrettet.

Hvor eksperterne vil foreslå, at kniven sættes ind, må tiden vise, men med det meste af blå blok uden for reformaftalen, kan de erhverv, som traditionelt står disse partier nærmest, med fordel indstille sig på, at det meget vel kan blive dem, der må holde økonomisk for.

"Når det kommer til mod, så har man det med at efterspørge det mere hos andre end hos sig selv," lød det fra statsminister Mette Frederiksen tilbage i efteråret, efter at have bebudet, at erhvervstøtten herhjemme kommer til at blive reduceret til fordel for andre prioriteringer, som regeringen ønsker.