Først knyttede de næverne i tilfredshed, men kort efter ændrede grimasserne sig til hovedrysten.

Tirsdag formiddag havde jeg inviteret mig selv til kaffe hos brancheorganisationen Biogas Danmark. Anledningen var, at en ekspertgruppe præsenterede sine længe ventede anbefalinger til en dansk CO2-afgift.

For biogasbranchen kan en sådan være definerende for fremtiden. Derfor blev den 121 siders rapport dissekeret, og efter lidt forvirring endte organisationens spidser altså slemt skuffede.

Biogas Danmark om eksperters forslag til CO2-afgift: ”Vi er skuffet og dybt forundret”

”Nu er vi nødt til at gå ind i den politiske proces,” sagde formand Henrik Høegh.

Og biogasbranchen er er langt fra alene om at bide negle.

MobilityWatch har beskrevet, at danske færger kan se frem til en samlet ekstraregning i 2030 på 300-350 mio. kr., hvis politikerne går videre med forslagene til CO2-afgiften.

Færger risikerer smæk på trecifret millionbeløb i forslag til CO2-afgift

Også fiskerne står til at blive hårdt ramt, har FødevareWatch afdækket.

Eksemplerne understreger, at en CO2-afgift kan få vidtrækkende konsekvenser for en stor del af dansk erhvervsliv.

Fiskeindustrien ser sig selv som den store taber i nyt udspil om CO2-skat

”Danmarkshistoriens største omfordelingsspil er skudt i gang,” sagde Jakob Brandt, adm. direktør i de små virksomheders brancheorganisation SMVdanmark, til Finans.

Ud fra devisen om, at forureneren betaler, er der både politisk og i erhvervsorganisationer bred konsensus om, at en CO2-afgift er vejen frem for at nå målet om 70 pct. CO2-reduktion inden 2030. Men her ophører enigheden.

For skal afgiften være ens for alle, eller skal nogle af de hårdest udsatte sektorer have rabat? Og i så fald hvor meget?

Det er lidt forenklet nogle af de spørgsmål, som nu diskuteres, og som stensikkert bliver intensiveret, når anden delrapport, der omfatter landbrug og vejtransport, kommer senere på året.

Lækage splitter

Men er det overhovedet gavnligt, at Danmark strikker sin egen model sammen?

Nej, mener stenuldsgiganten Rockwool. I stedet bør kampen foregå gennem det europæiske fællesskab, lyder vurderingen.

”Det er meget, meget farligt, hvis alle lande begynder at lave deres egne systemer, og vi derudover har et fælles system på toppen (det europæiske CO2-kvotehandelssystem, ETS, red.), for så begynder du at forvride konkurrencen. Jeg er ikke fortaler for det,” sagde koncerndirektør Jens Birgersson til CleantechWatch fredag.

Rockwool advarer: Dansk CO2-afgift fører til konkurrenceforvridning og bør droppes

I samme afdeling med argumenter imod en ensartet CO2-afgift, hører frygten for lækage. Det vil sige, at hvis Danmark reducerer udledningen, opstår den bare et andet sted i verden.

I forvejen er Danmarks CO2-aftryk større blandt de importerede varer end i vores egen produktion.

En analyse fra tænketanken Axcelfuture fra 2020 peger på, at der i 2015 blev der udledt knap 50 mio. ton CO2 i Danmark, mens forbruget i Danmark gav anledning til udledning af godt 70 mio. ton CO2. Danskernes forbrug har altså et CO2-aftryk, der er betydeligt større end CO2-udledningen.

Det er i det lys, at mange kritikere af en ensartet CO2-afgift fremfører, at det vil være et selvmål at påføre virkosmheder som cementproducenten Aalborg Portland en høj CO2-afgift.

Landbrugets frygt

Senere på året kommer den anden delrapport om vejtransporten og landbruget, der sammenlagt ventes at udlede 24 mio. ton CO2 i 2030.

Også her vil lækageraten blive diskuteret. Ifølge Det Miljøøkonomiske Råd vil en afgift på 1.200 kr. pr. ton CO2e koste omkring 15.000 job i landbruget, hvoraf mange er placeret i tyndt befolkede områder.

Derfor har Landbrug & Fødevsarer naturligvis en stærk interesse i at kæmpe imod en sådan afgift. Omvendt er sektoren en af de få, der på naturlig vis indlejrer CO2.

Og ifølge Klimarådet bør den del faktisk blive modregnet en afgift.

”I praksis kan der være nogle udfordringer med at måle både udledninger og optag, men som udgangspunkt skal der kun betales afgift af nettoudledningerne,” sagde Peter Møllgaard, formand for Klimarådet, til AgriWatch i januar.

Klimarådet: Landbrugets optag af CO2 skal indregnes i en afgift

I samme forbindelse vurderede Jørgen E. Olesen, leder ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, at det kan lade sig gøre at have et redkskab klar i 2030, der kan bruges til at regne både udledinger og optag fra landbruget. Han mener derfor, det kan være en idé at annoncere en CO2-afgift for landbruget i år, men med implementering fra eksempelvis 2030.

På den måde kan sektoren nå at forberede sig, mens de teknologiske virkemidler, som landbrugsaftalen fra efteråret 2021 lægger op til, kan blive testet grundigt af inden.

Omsiggribende politiske forhandlinger er næsten i sagens natur vanskelige, men denne gang kan det ifølge erhvervskommentator være så sprængfarligt, at det får betydning for, hvor statsministeren trykker på valgknappen.

”De to partier, der traditionelt er regeringsbærende – nemlig Socialdemokratiet og Venstre – har fælles interesser. Begge partier vil stå sig ved, at CO2-afgiftsforhandlingerne går langsomt. For ikke at sige i stå til efter et valg og man igen kører med langt lys på Slotsholmen,” analyserer han i Finans.

Flasken er i denne uge sat i rotation. Snart vil det vise sig, hvem halsen peger på.