Den værste flygtningekrise i Europa siden Anden Verdenskrig er ifølge FN i gang. Flere end 1,5 millioner mennesker har i al hast måttet forlade Ukraine og har sagt farvel til deres hjem, deres hverdag, familie og job af frygt for den russiske præsident Putins næste træk.

Scenerne ved Ukraines grænser til EU’s trygge port er hjerteskærende, men hvis som helst noget positivt kan uddrages af situationen, er det, at for dem, der søger mod Danmark, modtages de med åbne arme og i kontrast til 2015, da der gik hul på Europas ydre grænser og syriske flygtninge vandrede langs de danske motorveje.

Branche efter branche har meldt klar til at ansatte: Detalhandlen, servicebranchen – og også IT-branchen, da mange flygtninge har høje uddannelser med i den sparsomme bagage hertil. I forvejen har landbruget gode erfaringer med ukrainsk arbejdskraft, og fredag var politikerne i Folketinget klar med en aftale om den særlov, der skal muliggøre lovligt ophold for borgere fra Ukraine i foreløbig de næste to år.

I lighed med ude i virksomhederne er det hurtig handling i stedet for indenrigspolitisk kævleri og diskussion om, hvilke lande, der skal påtage sig hvor stort ansvar for den humanitære krise, som den russiske præsident har sat i gang.

De danske kommuner er blevet bedt om at planlægge efter, at 20.000 ukrainere – mødre, børn og gamle – kommer hertil. Hvis blot halvdelen bliver fremtidige lønmodtagere og skatteborgere i Danmark, dækker det stadig langt fra det hul i arbejdsstyrken, som regeringens tidlige ”Arne-pension” efterlader. Her har over 30.000 ifølge Beskæftigelsesministeret søgt om at forlade arbejdsmarkedet.

De mange ukrainere kommer derfor hertil på et godt tidspunkt, og med et dagligt arbejde at stå op til hver morgen kan de mange, hvoraf hovedparten er kvinder, tjene som forbillede for den gruppe af udlændinge fra andre dele af verden, som stadig ikke er blevet en del af det danske arbejdsmarked.