At udvikle lægemidler er en notorisk svær disciplin, som flere har knækket halsen på, og det seneste år har vi igen været vidne til, hvor brutal biotekbranchen kan være.

Siden sommeren 2021 er Orphazyme, der tidligere var et af Danmarks mest lovende biotekselskaber, nemlig imploderet i takt med, at resultaterne er udeblevet, og sundhedsmyndighederne i både USA og EU har tildelt selskabet de for biotekbranchen livstruende nederlag.

Det var ellers med ambitionen om at skabe det næste Genmab og trække flere biotekselskaber til hovedbørsen i København, at Orphazyme i 2017 blev børsnoteret. Og dengang var investeringscasen særdeles positiv. Orphazyme havde klaret sig frem til de sidste og afgørende studier med et potentielt helt nyt lægemiddel, og man havde takket være massive investeringer fra velrenommerede venturefonde undervejs sikret sig mindst tre skud på mål for at få midlet godkendt, hvorefter Orphazyme efter alt at dømme ville være sikret store millionindtægter.

I dag ved vi, at ingen af skuddene ramte målet.

Orphazymes nedtur kulminerede forløbig i den forgangne uge, hvor selskabets kreditorer modtog en plan for at rekonstruere selskabet, hvis pengekasse nu er så faretruende tom og udsigterne så dystre, at selskabets egen revisor kun ser 0-15 pct. sandsynlighed for, at produktet vil blive godkendt, og virksomheden vil få succes med omstruktureringsprocessen. Et andet - og ifølge bestyrelsen - mere sandsynligt scenarie er, at en anden medicinalvirksomhed køber Orphazymes lægemiddelkandidat, hvorefter selskabet vil stå uden aktiver og mulighed for overlevelse.

Alt tyder altså på, at investorne vil tabe deres penge. Og det er ikke just befordrende for at lokke flere biotekselskaber til den danske børs, at især private har fået en frisk lektion i, at investeringer i biotekaktier kommer med en stor risiko.

Siden 2010 er det da også kun to danske biotekselskaber, der har valgt den danske hovedbørs. Zealand Pharma i 2010 og Orphazyme i 2017. I stedet er stribevis af biotekselskaber søgt mod Sverige, hvor privatinvestorernes appetit på de risikofyldte biotekaktier er større.

Spørgsmålet er nu, om Orphazymes deroute kan forlænge biotekselskabernes fravalg af den danske hovedbørs. Og i så fald hvor længe.

Her og nu ligner den næste store børsbegivenhed fra den danske medicinalindustri noteringen af Leo Pharma, der formentlig først vil ske efter 2025, og som iøvigt vil blive med Orphazymes nu tidligere adm. direktør i spidsen, da Christoph Bourdon 1. april skiftede fra Orphazyme til netop Leo Pharma, hvor han er ny adm. direktør.