ATP fik i den forgangne uge ny adm. direktør, og valget faldt på viceadm. direktør Martin Præstegaard. Det blev peget på fra flere sider, at han ikke har nævneværdig erfaring med investeringer, og netop investeringsdelen er en af ting, han formentlig vil komme til at arbejde hårdt på i sit nye job.

Pensionsmarkedet har nemlig ændret sig drastisk, siden ATP blev oprettet i 1964 for at sikre, at mange danskere ville få et supplement til folkepensionen. Den mission er lykkedes. Som ATP selv beskrev i et nyhedsbrev sidste år, er det i dag 19 ud af 20 danskere, som får et tilskud til folkepensionen i form af enten udbetalinger fra ATP, arbejdsmarkedspensioner eller en privat pensionsopsparing.

Men siden 1964 er arbejdsmarkedspensionerne også blevet markant udbygget. I 1991 havde kun 19 pct. af danskerne en arbejdsmarkedspension, og det var tilfældet for 51 pct. i 2019.

I takt med at arbejdsmarkedspensionerne er kommet til at fylde mere, er der også flere, som stiller spørgsmålstegn ved, om det er en statslig opgave at have en tvungen opsparing, hvor både arbejdstager og -giver indbetaler hver måned, når de i stedet kunne fylde flere penge ind på den ordning, de har i et mere traditionelt pensionsselskab.

Som aktuaren Søren Andersen sagde til FinansWatch sidste år, efter en lovændring gjorde det muligt for ATP at investere mere risikofyldt:

”For dem der i forvejen har kæmpestore pensioner i Danica og PFA, ja der betyder ATP-udbetalingen ikke alverden. Og for restgruppen, der er ATP-bidraget i virkeligheden for småt. Vi trænger til, at man sætter sig ned og diskuterer, hvilken opgave det egentlig er, at ATP løser.”

Omvendt har ATP selv argumenteret for, at man holder hånden under den økonomisk svageste del af pensionisterne og dermed har sin berettigelse.

”ATP udgør sammen med folkepensionen den kollektive grundforsørgelse, der sikrer, at alle har smør på brødet og lidt mere end salt til ægget – også når levetiden stiger. Og i mange år frem vil ATP Livslang Pension sammen med folkepensionen være de vigtigste indtægter for den halvdel af danske pension,” skrev formand Torben M. Andersen i et debatindlæg hos FinansWatch sidste år.

Argumentet lyder, at det er en god idé med en ekstra indtægtskilde til at supplere pensionen med, fordi det gør det danske pensionssystem mere robust.

Sandsynligvis vil problemstillingen ikke blive den første, Martin Præstegaard kommer til at skulle forholde sig til. Sidste år ændrede Folketinget ATP-loven, så ATP kan investere mere risikofyldt og dermed på længere sigt sikre større pensioner til danskerne.

Og pension er et lavinteresseområde. Dermed vil der sandsynligvis ikke være noget pres fra almindelige danskere om at lave om i pensionssystemet. Men i takt med, at arbejdsmarkedspensionerne kommer til at fylde mere og mere, kan spørgsmålet blive stadig mere presserende.