De har prøvet det hos Arkitema Architects og Aarstiderne Arkitekter. Hos hæderkronede Henning Larsen og Vilhelm Lauritzen. Og tirsdag var det så den 74 år gamle tegnestue Mangor & Nagel, der måtte fortælle medarbejderne, at fremtiden lå i et nyt ejerskab: Aarhusianske Aart skal nu videreføre den over 100 mand store virksomhed med hovedsæde i Frederikssund og kontorer i København og Roskide.

Arkitekter har flere ligheder med journalister: De er ofte personligheder med stærke meninger og selvforståelse – og er skabere af værker, fysiske hhv. publicistiske, der skal bestå til evig tid, vækker debat og interesse og ideelt set bliver et stykke historie.

Derfor er en firmakultur, der understøtter en kreativitet til at kunne lykkes med netop det, afgørende.

Mange arkitekter har gennem tiderne slået syv kors for sig ved tanken om at blive opslugt af en af de multidisciplinære rådgiverhuse – eller endnu værre af de fæle, bundlinjefokuserede kapitalfonde, der vist bare er gribbe med slips, har synspunktet været. Samme sang lød fra Mangor & Nagel tirsdag:

”Alle frygtede, at vi skulle overtages af en kapitalfond eller et ingeniørfirma,” udtalte stifter Torben Nagel til Børsen. Og over for EjendomsWatch understregede Aart-grundlægger Torben Skovbjerg betydningen af stå på egne ben.

Forskellig tilgang

De nye ejere af de arkitektfirmaer, der har opgivet selvstændigheden, har valgt vidt forskellige strategier: Hvor Sweco har sagt farvel til de gamle firmanavne og konsolideret hele møllen fra Aarstiderne Arkitekter og Kant Arkitekter under ny ledelse og navn, er ingeniørtunge Rambøll gået en anden vej med sit køb af Henning Larsen Architects, som netop er blevet brugt som løftestang til at gøre Rambølls oprindelige arkitektben stærkere.

Hos Vilhelm Lauritzen Arkitekter har en tysk kapitalfond overtaget kontrollen med et erklæret mål om at investere og udvikle virksomheden med kræfter, den måske ikke selv til fulde besad, og hos Schmidt Hammer Lassen har de nye amerikanske ejere hos Perkins+Will åbnet for yderligere internationalisering af det oprindeligt danske firma.

Køb tilfører nyt

Hvis virksomhedenskultur og identitet er tilstrækkelig stærk og kundebasen og resultaterne ligeså, er det ikke nødvendigvis et nyt ejerskab, som ødelægger kultur og selvforståelse. Vel er det en anden pengekasse, som i sidste ende skal tilgodeses, men i bund og grund er det et spørgsmål om ledelsens styrke og evne til at kæmpe for kulturen og få nye aktionærer til at investere i den. De fleste opkøb sker for at tilføre noget nyt og ikke for at nedbryde værdien af det opkøbte.

Et andet dansk hæderkronet arkitektfirma, KHR Architecture, er aktuelt på jagt efter nye investorer for at afværge en konkurs, efter at en aftale til anden side var faldet på gulvet. Også her blev tanken om at lade sig opsluge afvist.

Det er muligvis det rigtige for KHR. Spørgsmålet er, hvilken type investor, man når i hus med, hvis det lykkes, sådan som ledelse og advokater tror på. Er det én, der investerer i kulturen eller i den hurtige gevinst? På et tidspunkt tvinger de økonomiske tyngdelove virksomheden til ikke at være kræsen.