Better Collective opkøber konkurrent for 328 millioner kr.

Det danske spilfirma Better Collective opkøber britisk konkurrent i millionhandel. Det er virksomhedens femte opkøb inden for de seneste to år.
Foto: Better Collective/PR
Foto: Better Collective/PR

For femte gang på bare to år har danske Better Collective været ude for at købe op. Det skriver Børsen.

Denne gang er det selskabets britiske konkurrent Atemi Group, som bliver overtaget af det danske spilfirma i en handel på 328 mio. kroner. Ifølge avisen har Better Collective dermed nu brugt 1,86 mia. kroner på at opkøbe konkurrenter.

Den danske virksomhed udbyder betting-platforme, hvor spillere kan søge tips og udbydere. Det nye opkøb skal bruges til at lokke flere brugere til ved hjælp af annoncering på søgemaskiner, hvilket Atemi Group er specialiseret i.

Opkøbet skal særligt give nye muligheder for forretning i USA, siger adm. direktør Jesper Søgaard til Børsen.

"Vi kommer ind i en kanal af trafik, som vi ikke tidligere har været i stand til at bygge, ved at købe den førende spiller i verden. Det amerikanske marked vokser kraftigt og har momentum, og her har Atemi også været stærke. Derfor ser vi store muligheder i USA", siger han.

Better Collective vokser mere end to tredjedele på toppen i årets første ni måneder

Better Collective køber sig ind i firma bag kunstig intelligens 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også