Novo Nordisk køber samarbejdspartner for 11 milliarder

Novo Nordisk og Emisphere Technologies er enige om vilkårene for en handel, der bringer det amerikanske selskab på danske hænder for 1,8 mia. dollar.
Foto: Novo Nordisk / PR
Foto: Novo Nordisk / PR

Et 13 år langt samarbejde mellem Novo Nordisk og Emisphere Technologies er kulmineret med en overtagelse.

Fredag morgen meddeler Novo Nordisk således, at man har indgået en endelig aftale om at overtage den mangeårige samarbejdspartner, hvis hovedaktiv er en teknologi, der gør det nemmere at formulere lægemidler til oral indtagelse - en såkaldt hjælpeagent kaldet SNAC.

For at overtage selskabet betaler Novo Nordisk 1,35 mia. dollars - 8,5 mia. kr. - men Novo Nordisk betaler samtidig 450 mio. dollars til MHR Fund Management LLC (MHR) for at overtage og annullere en gammel royalityaftale om SNAC-teknologien med MHR.

Foruden samarbejdet om Rybelsus har de to virksomheder over det 13 år lange parløb også undersøgt mulighederne for at udvikle insulin i pilleform og andre Novo Nordisk-midler mod diabetes og fedme.

"Vi agter at anvende og yderligere udvikle teknologien til brug i nuværende og fremtidige pipelineprojekter med det mål at gøre flere biologiske lægemidler tilgængelige i orale formuleringer," siger Mads Krogsgaard Thomsen, koncernforskningsdirektør i Novo Nordisk, i en meddelelse.

Opkøbet forudsætter, at aktionærerne i Emisphere accepterer købstilbuddet, men Novo Nordisk har på forhånd sikret sig tilsagn et flertal af aktionærerne, oplyser det danske selskab.

Novo Nordisk finansierer opkøbet gennem optagelse af ny gæld, og det vil derfor ikke påvirke forventningerne for 2020. I 2021 forventer Novo Nordisk, at opkøbet vil påvirke driftsresultatet negativt med mindre end en procent.

Læs mere her:

Analysehus: Novo Nordisk venter pillesalg for over 70 mia kr på toppen

Novo investerer i fremtidens tablet-behandlinger med nyt opkøb  

Novo Nordisks pillepartners aktie er steget 3300 pct. på halvandet år

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også