Familiekoncern bag Bestseller på investeringsjagt

Trods milliarddyk i overskuddet er Heartland - holdingselskabet bag familien Holch Povlsens Bestseller-koncern - stadig klar til nye investeringer og opkøb.
Anders Holch Povlsen. | Foto: Mogens Flindt
Anders Holch Povlsen. | Foto: Mogens Flindt

Familien Holch Povlsens investerings- og holdingselskab Heartland er på udkig efter opkøb og nye investeringer. Selskabet går efter virksomheder, der kan blive førende i deres branche eller region, skriver Finans.dk.

Anders Holch Povlsen, der ejer og leder modekoncernen Bestseller, har allerede en lang række andre investeringer igennem Heartland A/S, der fungerer som familiens investeringsselskab.

"Vi følger løbende med i, hvad der sker i markedet. Møder vi spændende mennesker på vores vej  og vurderer, at der er et potentiale i dem, ser vi gerne på et samarbejde. Men de, som vi skal arbejde sammen med, skal vælge os," siger Lise Kaae, adm. direktør i Heartland, til Finans.dk.

Stærkt påvirket af coronakrisen faldt Heartlands resultatet før skat i 2019/2020 til 413 mio. kr., hvilket er 1,4 mia. kr. mindre end året før. Pandemien skar også 74 pct. af omsætningen, skriver Finans.dk.

Lysten til at købe sig ind i flere selskaber er der stadig og viste sig i november måned, da familiekoncernen investerede i atomforsker-firmaet Seaborg. Og tidligere på måneden oprettede familien selskabet Nine United Care A/S, hvor formålet er at lave en forretning ud af indkøb og salg af medicinsk udstyr fra Kina. Det har Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen og hans far Troels Holch Povlsen som reelle ejere.

Coronakrisen høvler stort af overskuddet i Bestseller-ejerens familiekoncern 

Bestseller-ejer går med i dansk satsning på fremtidens atomkraft

Bestseller-familie vil nu tjene penge på salg af coronaudstyr 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også