NKT sælger genvindingsfabrik for kabelskrot til norsk-ejet selskab

Den danske kabelproducent NKT har solgt sin sjællandske fabrik for kabelgenvinding til en norsk specialist. Som en del af handlen har parterne indgået en langsigtet eksklusivaftale om fortsat genvinding af NKT's strømkabler.
Foto: Carsten Andreasen/Ritzau Scanpix
Foto: Carsten Andreasen/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

NKT har solgt en genvindingsfabrik i Stenlille på Midtsjælland til norske KMT's helejede danske datterselskab, KMT Kabel Danmark.

Det skriver NKT i en børsmeddelelse, der dog ikke nævner prisen på genvindingsfabrikken.

"Vi ser KMT som en førende ekspert inden for genvinding af kabler og har derfor valgt at KMT skal overtage fabrikken i Stenlille for at sikre en både en videreudvikling af driften og en optimering af NKT's genvindingsgrad," siger Alexander Kara, administrerende direktør i NKT, i meddelelsen.

Med i købet får KMT Kabel Danmark alle anlægsaktiver, ansatte og kunder på Stenlille-fabrikken.

Fabrikken blev etableret i 1960 og har i de senere år primært håndteret genvinding af produktionsaffald fra NKT's kabelfabrikker i Danmark, Sverige og Tyskland.

Norske KMT havde i 2020 en omsætning på næsten 400 mia. norske kr. svarende til cirka 288 mio. kr., og købet er en del af koncernens strategi for at opnå vækst på det nordeuropæiske marked for kabelgenvinding.

"Det skandinaviske marked for kabelgenvinding vokser kraftigt, da en stigende andel af affaldsmængder genvindes lokalt fremfor at de eksporteres til Asien. Vi har stor tiltro til fabrikken i Stenlille og ser spændende potentialer i at udvikle forretningen til at give bedre genvindingsløsninger og til at øge vores markedsandel inden for kabelgenvinding i Skandinavien," siger Rune Stortiset, administrerende direktør i KMT, i meddelelsen.

Langsigtet samarbejde

Som en del af handlen indgår de to selskaber en eksklusiv, langsigtet aftale om fortsat genvinding af NKT's strømkabler med en ambition om, at det vil fremskynde og øge genvindingshastigheden for kasserede energikabler.

"Vi indgår samtidig et langsigtet samarbejde med KMT for at sikre NKT's produktansvar igennem hele værdikæden, hvilket også er i tråd med vores tilslutning til Science Based Target Initiative om at blive et nettonul-udledende selskab," siger Alexander Kara.

NKT-investor sælger fra

NKT sigter mod nuludledning 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også