Watch Medier

Brødre bag lukrativt 3D-selskab sælger stor ejerandel til kapitalfond

Med salget af en større aktieandel til kapitalfonden Gro Capital bliver softwarevirksomheden Luxion ifølge Børsen nu værdiansat til knap 1 mia. kr.

Claus Wann Jensen stiftede sammen med sin bror Henrik Wann Jensen selskabet Luxion tilbage i 2003. | Foto: Tobias Nørgaard Pedersen/JPA

Softwareselskabet Luxion, som har udviklet et program til fremstilling af 3D-modeller, har solgt en større minoritetspost til kapitalfonden Gro Capital for et trecifret millionbeløb, skriver Børsen.

Den præcise ejerandel og prisen vil ingen af parterne oplyse, men Børsen erfarer, at der er tale om et større trecifret millionbeløb for minimum 35 pct. af selskabet og samtidig en købesum, der værdiansætter selskabet til knap 1 mia. kr.

Bag selskabet står brødrene Claus og Henrik Wann Jensen, som de seneste fire år alene har udbetalt 169 mio. kr. i udbytte fra selskabet. De to brødre ønsker med salget at trække nogle nye kompetencer ind i virksomheden, fortæller Claus Wann Jensen til avisen.

"Vi har brug for mere sparring, særligt vedrørende vores salg. Vi har nok lidt en reaktiv salgsmodel, hvor folk kommer til os, men vi kan mærke, at der er mere potentiale, hvis vi får en mere offensiv salgsmodel. Vi har haft en fornuftig indtjening, og så kan man godt blive lidt for tilfreds," siger han.

Seneste regnskab for 2019/2020 viste et overskud på 51 mio. kr. i virksomheden, der ikke oplyser sin omsætning.

Selskab bag 3D-software lander nyt rekordresultat

Medie: Goldman Sachs vil sælge dansk it-selskab 

Mere fra Watch Medier

Medie: Conscia er sat til salg

Kapitalfonden Nordic Capital har hyret flere banker til at hjælpe med et salg af it-virksomheden Conscia, som leverer digitale infrastrukturløsninger.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs