
Ehandelskæmpen Amazon har indgået en aftale om at overtage filmstudiet MGM Studios, der står bag blandt andet James Bond-filmene, for 8,45 mia. dollar.
Det svarer til en købspris på 51,4 mia. kr.
Nyheden kommer, efter at nyhedsbureuaet Bloomberg i sidste uge kunne berette om forhandlingerne.
Opkøbet er den anden aktuelle storhandel i underholdningsbranchen, efter at AT&T og Discovery for få dage siden offentliggjorde en aftale om at skabe et nyt selskab, der skal tage kampen op med streamingkæmper som Netflix og Disney+.
Også Amazons streamingtjeneste, Amazon Prime Video, er ifølge Bloomberg under pres fra konkurrenterne for at få mere indhold.