Danfoss-opkøb godkendes i USA efter flere måneders forsinkelse

Milliardopkøbet af Eaton ventes nu at falde endeligt på plads i næste måned, lyder det fra Danfoss.
Adm. direktør Kim Fausing kan glæde sig over, at Danfoss-opkøb i USA er blevet godkendt af myndigheder. | Foto: PR/Danfoss
Adm. direktør Kim Fausing kan glæde sig over, at Danfoss-opkøb i USA er blevet godkendt af myndigheder. | Foto: PR/Danfoss
AF RITZAU FINANS

Danfoss har fået en afgørende godkendelse i USA, der betyder, at selskabets overtagelse af amerikanske Eaton Corporations hydraulik-forretning kan komme i hus. Det bekræfter Danfoss til Ritzau Finans.

Det er de amerikanske myndigheder, der har været afventende med godkendelsen, mens konkurrencesituationen blev undersøgt. For at få godkendelsen har Danfoss blandt andet solgt faciliteter fra.

Købet blev annonceret tilbage i januar 2020 og har ifølge Bloomberg News en værdi i omegnen af 3,3 mia. dollar - svarende til lige knap 21 mia. kr.

Oprindeligt var det planen, at handlen skulle være lukket inden udgangen af 2020. Men da den plan skred, lød en ny målsætning om senest andet kvartal 2021, hvilket heller ikke lykkedes.

"Vi har selvfølgelig stor respekt for, at myndighederne dykker ned i de forskellige hjørner, når der sker så stor en transaktion. Men vi er lidt utålmodige, for man vil selvfølgelig gerne have den lukket," udtalte Danfoss' adm. direktør Kim Fausing til Finans i juni.

Danfoss oplyser nu, at handlen forventes at være endeligt på plads i august.

Aktien i Eaton, der er noteret i USA, falder 0,4 pct. til 153,50 dollar ovenpå nyheden.

Danfoss' prestigeprojekt forsinket igen: "Vi vidste godt, det ville tage lang tid, men vi synes, det har taget meget lang tid"

Danfoss henter milliarder til finansiering af historisk opkøb

EU godkender Danfoss' Eaton-køb mod afhændelse af tre fabrikker 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også