Jyske tyrolerbarer kommer under Rekoms vinger

Landets største nattelivskoncern, Rekom Group, med over 100 barer og diskoteker overtager nummer tre i branchen, Zwei Grosse, der omfatter i alt 11 tyrolerbarer i Jylland.
Zwei Grosse Bier Bar i Jomfru Ane Gade i Aalborg. | Foto: René Schütze
Zwei Grosse Bier Bar i Jomfru Ane Gade i Aalborg. | Foto: René Schütze
af ritzau

Danmarks største nattelivskoncern, Rekom Group, driver allerede over 100 barer og natklubber i Danmark. Nu kommer der yderligere 11.

Fremover bliver Zwei Grosse Bier Bar, hvor afterski-stemningen hersker, en del af koncernen, oplyser Rekom Group i en pressemeddelelse.

"Hvis vi skal løfte Zwei Grosse-konceptet til et nyt niveau – og det skal vi – er Rekom den rette partner til at hjælpe os," siger Henrik Foget Jensen.

Han grundlagde for lidt over ti år siden Zwei Grosse, der siden er blevet den tredjestørste bargruppe i landet.

Rekoms landechef i Danmark, Jakob Jørgensen, glæder sig over de nye barer.

"Zwei Grosse har opbygget en stærk forretning i det jyske, som går direkte ind og supplerer vores eksisterende forretning både geografisk og tematisk," siger han i meddelelsen.

Udbruddet af coronavirus har holdt landets diskoteker lukket i en lang periode, og 2020 endte da også med et underskud for Rekom.

Når restriktionerne er hævet, og forretningen igen er tilbage i fuld drift, regner virksomheden med at sælge for mere end en milliard kroner om året.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også