Idemand tjener 202 millioner efter Molslinjen-handel

Sidste års kapitalfondssalg af Molslinjen har sendt penge til andre end blot den sælgende kapitalfond Polaris.
Fem års ejerskab af Molslinjen gav stor gevinst til både kapitalfonden Polaris og idemanden bag. | Foto: Casper Dalhoff/Ritzau Scanpix
Fem års ejerskab af Molslinjen gav stor gevinst til både kapitalfonden Polaris og idemanden bag. | Foto: Casper Dalhoff/Ritzau Scanpix

Da Molslinjen sidste år blev solgt for et ukendt milliardbeløb, var det ikke kun den sælgende kapitalfond Polaris, der blev forgyldt.

Det skriver Børsen.

Det var nemlig erhvervsmanden Jens D. Løgstrup, der i 2015 foreslog Polaris at investere i Molslinjen, hvilket parterne endte med at gøre sammen, og det har nu kastet et overskud på 202 mio. kr. af til Løgstrup mod et overskud på 1 mio. kr. året før, viser regnskabet for hans investeringsselskab Expon ApS.

“Jeg kunne se, at her kunne der gøres en rigtig god forretning, fordi man kunne købe selskabet til en meget attraktiv pris,” siger Jens D. Løgstrup til Børsen.

En rigtig god forretning har det altså været for erhvervsmanden, der ikke vil sige, præcist hvor stor en del af overskuddet der stammer fra salget, men afslører, at det er den væsentligste del.

Molslinjen skruer op for gebyrerne

Nye og større finansielle muskler hos Molslinjen skal sikre fremtidig vækst 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også