Sydbank køber aktier i Fynske Bank

Sydbank ejer nu 14,05 pct. af aktiekapitalen i Fynske Bank efter at have overtaget godt 10 pct. i en ny handel. Fynske Banks største aktionær er Fonden for Fynske Bank med knap 45 pct.
Sydbank sidder på 14 pct. af Fynske Bank. | Foto: Sydbank / PR
Sydbank sidder på 14 pct. af Fynske Bank. | Foto: Sydbank / PR
Af Marketwire

Sydbank har købt aktier i Fynske Bank og ejer nu 14,05 pct. af aktiekapitalen.

Det oplyser Fynske Bank i en meddelelse til fondsbørsen torsdag.

Sydbank har efter opkøbet 1.064.810 aktier i Fynske Bank.

Samtidig meddeler Fynske Bank, at Strategic Investments har solgt 760.000 aktier i banken svarende til 10,4 pct. af aktiekapitalen.

Administrerende direktør i Fynske Bank, Petter Blondeau, oplyser til MarketWire, at banken ikke har været i kontakt med hverken Sydbank eller Strategic Investments vedrørende transaktionerne.

"Jeg kan kun se det som en markedsdisposition. Der er en, som sælger, og en, som køber. Jeg håber dog, at Sydbank vil sige, at den ser en god investering. Det er mit lønlige håb," siger Petter Blondeau.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Sydbank.

Fynske Bank lukkede i kurs 112 onsdag med en markedsværdi på cirka 849 mio. kr. Sydbanks aktiepost har således en værdi på godt 119 mio. kr.

Største aktionær i Fynske Bank er Fonden for Fynske Bank, som ejer knap 45 pct. af aktierne.

Læs mere her:

Analytiker efter aktiekøb: Sydbank får svært ved at overtage Fynske Bank 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også