Finsk selskab køber 20 procent af HC Andersen Capital

HC Andersen Capital indgår samarbejde med det finske selskab Inderes, der for knap 20 mio. kr. overtager en femtedel af investor relations-selskabet.
Tue Østergaard har stiftet HC Andersen Capital og har nu fået en samarbejdspartner i finske Inderes. | Foto: PR
Tue Østergaard har stiftet HC Andersen Capital og har nu fået en samarbejdspartner i finske Inderes. | Foto: PR

Det danske selskab HC Andersen Capital, der arbejder med digital investor relations, har indgået et samarbejde med det finske selskab Inderes.

Aftalen betyder, at Inderes køber 20 pct. af aktierne i HC Andersen Capital, oplyser Inderes i en fælles pressemeddelelse fra selskaberne. Prisen for handlen er 50.364 aktier i Inderes og 0,6 mio. euro i kontanter. I forhold til Inderes’ aktiekurs fredag svarer det til en pris på 19,7 mio. kr., hvilket værdisætter HC Andersen Capital til cirka 100 mio. kr.

Inderes er ligesom HC Andersen Capital et selskab, der arbejder med at skabe kontakt mellem børsnoterede selskaber og investorer.

Ifølge HC Andersen Capital har det finske selskab en avanceret digital platform til investorkommunikation, der tæller et community, aktieanalyse, virtuelle investor events samt professionel rådgivning inden for investor relations.

Adm. direktør og ejer Tue Østergaard siger i en skriftlig kommentar, at samarbejdet med Inderes kan være med til at sikre HC Andersen Capital en stærkere position i Norden.

”Vi er ekstremt begejstrede for at have fundet en nordisk partner, der ligesom os lever og ånder for at demokratisere investor relations.”

”Samarbejdet med Inderes betyder, at vi fremadrettet vil kunne tilbyde vores kunder et endnu stærkere produkt, og at vi vil kunne distribuere børsinformation bredt til investorer i hele Norden”,” siger han.

HC Andersen Capital blev stiftet i 2020 af Tue Østergaard, der har en lang karriere i den danske finanssektor bag sig – senest som aktiechef og ledende partner i investeringsbanken ABG Sundal Collier.

I 2021 landede selskabet et overskud på bundlinjen på 2 mio. kr. mod et plus på cirka 72.000 kr. i 2020.

Nystiftet investorselskab med kendt aktiechef i spidsen lander millionoverskud i andet leveår

Nordnet og HC Andersen Capital indgår nyt samarbejde

HC Andersen Capital vælger ny formand

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også