Politikere søger begrundelse for myndigheders nej til NKT-frasalg

Erhvervsordfører frygter, at myndighedernes nej til kabelproducenten NKT’s frasalg af et datterselskab kan være med til at hæmme investeringer i Danmark
Photonics er specialiseret i en lang række laser- og fiberteknologier. | Foto: Pr / Photonics
Photonics er specialiseret i en lang række laser- og fiberteknologier. | Foto: Pr / Photonics
AF MARKETWIRE

Det kommer bag på både Liberal Alliance og Konservative, at japanske Hamamatsu Photonics er blevet nægtet at købe den børsnoterede danske kabelproducent NKT’s datterselskab NKT Photonics for cirka 1,5 mia. kr.

Det skriver Børsen.

”Min umiddelbare tanke var, at det er godt nok voldsomt. Og det er godt nok noget, der kan være med til at hæmme investeringer i Danmark, og som mange bestyrelser nu skal til at forholde sig til,” siger Liberal Alliances erhvervsordfører, Lars-Christian Brask, til avisen.

Det er formentlig første gang, at et større virksomhedssalg er blevet bremset af en relativt ny lov, der skal forhindre udenlandske investeringer i at ”udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden”.

Lars-Christian Brask er åben for, at salget kan være blevet blokeret grundet statslige interesser i virksomhedens laserteknologi, eller at virksomheden udvikler kvanteteknologi, som Nato har udpeget som et af de højest prioriterede teknologiområder for alliancen ifølge Børsen.

Alligevel undrer han sig, da Japan er en vestlig allieret, og hverken NKT’s bestyrelse eller rådgivere tilsyneladende har vidst noget på forhånd.

”Vi er nødt til at have den fulde argumentation for, hvorfor det sker, og så må vi forholde os til, om loven fungerer efter hensigten,” siger han til avisen.

Screeningsloven lukker dog fuldstændigt ned for indsigt i oplysningerne med henvisning til statens sikkerhed.

NKT-formand: Myndighedernes blokering af frasalg var en kæmpe overraskelse for os

Myndigheder afviser NKT’s frasalg af Photonics til japansk køber

NKT-finansdirektør om to nedslående nyheder: ”Det er selvfølgelig sten i skoen”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også