Watch Medier

Bestyrelsesmedlem: Den Europæiske Centralbank vil stramme pengepolitikken efter krisen

Nok er ECB's opkøbsprogram fortsat i fuld gang, men pengepoilitikken bliver strammet igen, når de europæiske økonomier på ny kommer op i gear, melder et medlem af Den Europæiske Centralbanks bestyrelse.

Foto: Ralph Orlowski/Reuters/Ritzau Scanpix

Den ultralempelige pengepolitik, som Den Europæiske Centralbank, ECB, har ført under coronakrisen, vil ikke fortsætte, når der på et tidspunkt kommer gang i de europæiske økonomier igen.

Sådan lyder det fra Isabel Schnabel, bestyrelsesmedlem i ECB, fredag formiddag ved et arrangement i Berlin.

"ECB vil være påpasselige med ikke at kvæle det spirende opsving ved at igangsætte en strammere politik for tidligt," lød det fra Isabel Schnabel ifølge Reuters.

"Men når krisen er overstået, og inflationen er tilbage på rette spor mod vores målsætning, bliver ECB nødt til at træde tilbage på linje med dets mandat," fortsatte hun.

ECB har under coronakrisen forsøgt at stimulere den europæiske økonomi og holde luft under inflationen ved blandt andet at gennemføre det massive obligationsopkøbsprogram kaldet PEPP, Pandemic Emergency Purchase Program, for i alt 1350 mia. euro.

Isabel Schnabel er blandt de ECB-medlemmer, der fredag talte til forskellige arrangementer, efter at ECB afsluttede sit rentemøde torsdag eftermiddag.

Her oplyste centralbanken blandt andet, at renten fastholdes, og bankens opkøbsprogram fortsat er på op til 1350 mia. euro.

Mere fra Watch Medier

Hartmann-aktionærer i oprør over Stadils planer

En gruppe aktionærer arbejder ifølge Børsen på at forhindre hovedaktionærens indløsning af æggebakkeproducentens aktier. De finder tilbuddet for lavt, og oprøret bidrog til en kursstigning fredag.

Læs også

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs