Watch Medier

Musikere og festleverandører får corona-kompensation

Der er tirsdag indgået en bred politisk aftale, der skal kompensere leverandører til aflyste fester.

Erhvervsminister Simon Kollerup er klar med coronastøtte til festleverandører. | Foto: Emil Helms

Nu kan teltudlejere, cateringfirmaer, musikere og andre leverandører til aflyste fester søge kompensation.

Der er tirsdag indgået en aftale om kompensation til leverandører til private fester, oplyser Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

Aftalen omfatter leverandører til private fester med mindst 50 deltagere. Festen skal afholdes uden for private hjem.

De får adgang til at søge kompensation med ordningen for selvstændige og for virksomheders faste omkostninger.

"Jeg har fra start lovet, at der selvfølgelig skal være hjælp at hente til dem, der holder for og bærer en tung byrde på skuldrene. Derfor er jeg glad for, at vi nu er enige om at kompensere de leverandører, der danner rammerne om festen med mad, sang og lokaler," siger erhvervsminister Simon Kollerup (S) i meddelelsen.

Bag aftalen står et bredt flertal. Det består af regeringen, Venstre, Radikale Venstre, SF, Konservative og Alternativet.

Mere fra Watch Medier

Læs også

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs