Watch Medier

Muteret virus fra danske mink kan true covid 19-vaccine - nu skal de alle aflives

Alle danske mink samt avlsdyr skal aflives. Det bekræfter statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde onsdag eftermiddag.

Foto: Mads Claus Rasmussen

Samtlige danske mink inklusive avlsdyr skal aflives.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde onsdag eftermiddag.

Statens Serum Institut har fundet fem eksemler på virus i minkfarme og tolv eksempler på virus i mennesker, der udviser nedsat følsomhed på antistoffer.

"Den muterede virus via mink kan indebære den risiko, at den kommende vaccine ikke kommer til at virke, som den skal," siger Mette Frederiksen på pressemødet og fortsætter:

"I danmark har vi et stort ansvar for vores egen befolkning, men med denne konstatering har vi et ansvar for verden. Virussen kan sprede sig til andre lande, så vi må tage dette ekstremt alvorligt."

Statsministeren udtrykker sin sympati for minkavlerne, der nu skal have aflivet hele sin besætning.

"Det kan blive meget svært for erhvervet at komme igen. Det er også derfor en beslutning, som regeringen træffer med tungt hjerte," siger Mette Frederiksen.

Foreløbig har Fødevarestyrelsen varetaget opgaven om at aflive de smittede minkbesætninger. Med nyheden vil aflivningen også ske under politiets kommando sammen med Forsvaret, Beredskabsstyrelsen og Hjemmeværnet.

Der findes 1139 minkfarme i Danmark. Over 200 er smittet med coronavirus.

Læs mere her:

Danske Minkavlere: En sort dag for os alle og for Danmark

Erhvervsminister lover fuld kompensation til minkavlere 

Venstre og DF kalder minkaflivning "forfærdelig" 

Mere fra Watch Medier

Maersk når ned på skattesats under to procent

Containerrederierne Maersk og tyske Hapag-Lloyd, der opererer under kritiserede tonnageskatteordninger, har fået halveret deres effektive skattesatser i andet kvartal i år, viser nye beregninger. Analysehus forudser politisk stormløb mod skatteordningen.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs