
De seneste fem år har erhvervslivet kunnet se en besparelse på afgifterne. De grønne afgifter er faldet 3,5 mia. kr. på fem år. Det skriver DR på baggrund af beregninger af tal fra Danmarks Statistik og Skatteministeriet.
Det er lempelser af især CO2-afgiften og udfasning af PSO-afgiften på el, der har fået det grønne skattetryk til at falde.
"Det er et problem, at de grønne afgifter er faldet, for så bliver tilskyndelsen til at handle mere klima- og miljøvenligt mindre," forklarer Mikael Skou Andersen, professor ved Aarhus Universitet, til DR.
Regeringen vil gøre det dyrere at udlede CO2 og vil med sit udspil til en grøn skattereform hæve afgifterne på kul, olie, gas og anden energi med 360 millioner kroner.
Udspillet indeholder ikke en ensartet CO2-afgift, men lægger op til at hæve energiafgiften, samtidig med at erhvervslivets grønne omstilling får økonomisk hjælp til nye investeringer for i alt 4,5 milliarder kroner fra 2021 til 2025.
Afgifterne vil i samme periode samlet stige med 715 millioner kroner.
V-formand Ellemann havde ønsket sig en ensartet CO2-afgift
Drivkraft Danmark: Regeringens udspil udfordrer raffinaderierne
Klimarådet: Regeringen undlader den bedste drivkraft i grøn reform
Erhvervsliv: Grøn skattereform rammer visse sektorer alt for hårdt
Mere fra Watch Medier
Danica Ejendomme giver 50 procent rabat på inflationsdrevne huslejestigninger
Mens visse udlejere vælger at hæve huslejen til det højest mulige niveau i en tid med rekordhøj inflation og stigende omkostninger, har Danica Ejendomme valgt at barbere halvdelen af lejestigningen. ”Vi vil gerne have, at vores lejere har råd til at blive boende,” forklarer adm. direktør Michael Nielsen.