Watch Medier

Nye restriktioner på vej i 17 hovedstadskommuner

Kommunerne i og omkring hovedstaden kan snart se frem til flere restriktioner for at nedbringe coronasmitten, oplyser flere kilder til Ritzau.

De nye restriktioner er endnu ikke meldt ud. | Foto: Philip Davali

Omkring hovedstaden får 17 kommuner snart pålagt nye restriktioner for at nedbringe coronasmitten, oplyser flere kilder til Ritzau.

Sundhedsordførerne fra de forskellige partier har mandag formiddag været til orienteringsmøde om de mulige restriktioner.

Det er uvist, hvilke tiltag der tages i brug. Det er heller ikke meldt ud, hvornår de skal gælde fra. I øjeblikket er der allerede en række coronarestriktioner for hele landet, som gælder til 2. januar.

Ekstra Bladet erfarer, at der er tale om blandt andet mere hjemmearbejde, og at der også kommer stramninger på fritidsområdet for børn og unge.

TV 2 erfarer, at der bliver mere virtuel undervisning på videregående uddannelser, og at klasser i grundskolerne ikke må blandes sammen.

Fokus på detailhandelen

Desuden vil der være mere fokus på detailhandlen, som går en travl tid i møde på grund af julehandelen. Der skal blandt andet ses på antal personer i butikkerne og øget åbningstid.

Det kan også komme på tale, at gågader og trafikken indrettes anderledes. Eksempelvis med ensretninger. Det har man allerede set eksempler på flere steder i hele landet. I København har der længe været ensretning rundt om søerne.

De 17 kommuner er: Tårnby, Brøndby, Hvidovre, København, Vallensbæk, Gladsaxe, Rødovre, Herlev, Lyngby-Taarbæk, Frederiksberg, Ishøj, Gentofte, Ballerup, Høje-Taastrup, Dragør, Glostrup og Albertslund.

Mere fra Watch Medier

Læs også

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs