Watch Medier

Dybt frustreret DI-direktør: Hjælp virksomhederne nu

Udbetalingen af hjælpepakkerne sander unødigt til i procedurer og sagsbehandling. Hvis ikke der er gøres noget nu, slår langsommeligheden virksomheder og arbejdspladser ihjel, siger DI-direktør Lars Sandahl Sørensen.

Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri. | Foto: Miriam Dalsgaard

En dybt frustreret Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri (DI), forsøger at råbe regeringen over, i et forsøg på at få gang i udbetalingen af hjælpepakkepenge til danske virksomheder.

"Vi har Danmark lukket ned igen – samtidig med, at mange virksomheder ikke har set en krone i kompensation for faste omkostninger. De politiske aftaler er indgået i oktober sidste år, det går simpelthen ikke," siger Lars Sandahl Sørensen i en meddelelse.

Især er det langsommeligheden i procedurer og sagsbehandling samt den generelle administration af hjælpepakkerne, der frustrerer.

"Det er akut behov for, at regeringen og myndighederne er klar til en større risiko - og mindre kontrol. Ellers er det for sent. Langsommeligheden slår virksomheder og arbejdspladser ihjel," siger han.

Loftet er sat for lavt

Ifølge Lars Sandahl Sørensen er det også problematisk, at loftet for kompensation til faste udgifter, der blev godkendt i EU lige før jul, er for lavt.

"Rigtig mange virksomheder har langt større tab end det. Vi har brug for, at regeringen lægger sig i selen på at få hævet loftet hurtigt muligt," siger DI-direktøren.

Til Børsen siger cheføkonom hos SMV Danmark, Mia Amalie Holstein, at ansøgningsvilkår og lange behandlingstider betyder, at man i erhvervsorganisationen på daglig basis får henvendelser fra virksomheder, fordi de er ved at gå konkurs eller i betalingsstandsning.

I SMV Danmarks stikprøve blandt sine medlemmer svarer 47 pct., at de stadig venter på kompensation, mens medlemmerne i gennemsnit har ventet i 70 dage foreløbigt, skrev Børsen mandag.

Mandag aften sagde fungerende erhvervsminister Dan Jørgensen (S) til DR, at de første virksomheder kan forvente snart at få udbetalt hjælpepakker, og at det ske i løbet af den kommende uge.

Dansk Erhverv: EU snøvler med at få godkendt hjælpepakker 

Mette F. forudser restriktioner resten af vinteren

Cateringfirma måtte fyre 80 ansatte i foråret – ny nedlukning kan betyde flere fyringer

Mere fra Watch Medier

MT Højgaard skifter ud på topposten

Henrik Mielke fik halvandet år i stolen hos entreprenørselskabet MT Højgaard, før der igen er udskiftning. Afløser har fortid hos Huscompagniet og NCC.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs