
Beslutningen om at aflive alle danske mink får markante konsekvenser i Jammerbugt Kommune.
Det skriver Nordjyske med henvisning til beregninger fra Erhvervnorddanmark.
Ifølge erhvervsorganisationen medfører afviklingen af minkerhvervet et tab af arbejdspladser i kommunen, der svarer til 360 fuldtidsstillinger. Det svarer til et fald i det danske bruttonationalprodukt på 173 mio. kr., mens kommune og stat taber ca. 86 mio. kr. i skatter og afgifter.
"Det giver ikke mening, at man ikke prøver at fastholde og udvikle, hvad der har været et stort eksporterhverv, hvis det kan gøres sundt og styrbart. Kommuner med mange minkavlere bliver ramt meget hårdt," siger Kurt Bennetsen, direktør for Erhvervnorddanmark.
Erhvervsorganistionen kæmper sammen med foreningen Danske Mink for at genetablere den danske minkavl fra 1. januar 2022.
AgriWatch har tidligere beskrevet foreningen Danske Minks ambitioner. Læs mere om det her: Fra lejlighed på Frederiksberg vil Louise genopbygge dansk minkavl