Watch Medier

Regeringen lancerer coronapas - digital version følger om tre-fire måneder

Om tre-fire måneder håber regeringen, at der er udviklet digitalt coronapas, som kan åbne samfundet mere op og skabe ekstra tryghed. Udviklingen af passet sker på opfordring fra DI og Dansk Erhverv. Den politiske diskussion om et A- og B-hold udestår dog.

Flankeret af direktørerne for DI og Dansk Erhverv præsenterer Morten Bødskov planerne om et dansk coronapas. | Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Regeringen lancerer et coronapas til brug ved rejser. Det vil være klar ultimo februar.

Der kommer også en digital version, oplyser fungerende finansminister Morten Bødskov (S) onsdag.

Det skal være med til at åbne samfundet mere op under en yderligere genåbning. Eksempelvis skal coronapasset hjælpe erhvervs- og kulturlivet, som lider under coronakrisen.

"De første skridt tager vi ved, at man inden udgangen af februar måned vil kunne se sin vaccination på sundhed.dk. Om tre til fire måneder vil et digitalt coronapas være klar til brug for eksempelvis erhvervsrejser," siger Bødskov.

Han betegner også det digitale coronapas som en "ekstra tryghed", når man genåbner Danmark yderligere.

Erhvervsorganisationer med i udviklingen

Dansk Industri og Dansk Erhverv er med i samarbejdet om coronapasset. Erhvervslivet har netop efterlyst et coronapas.

Det digitale coronapas vil skabe mobilitet i samfundet og åbne for rejser ud af Danmark. Det siger administrerende direktør i Dansk Industri, Lars Sandahl Sørensen.

"Ved at bruge det digitale forspring, vi har, så kan vi åbne for rejser og for deltagelse i kulturlivet i Danmark. Vi kommer til at få glæde af coronapasset i mange år frem," siger Lars Sandahl Sørensen.

Et coronapas vil få betydning for syv ud af ti virksomheder inden for oplevelsesindustrien, viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv. Det siger direktør i Dansk Erhverv Brian Mikkelsen.

"Det er et lys for enden af tunnelen for rigtig mange virksomheder både inden for eksporten og inden for oplevelsesindustrien. Det betyder, at vi gradvis kan komme i gang med genåbningen af det danske samfund," siger Brian Mikkelsen.

Politisk diskussion om A- og B-hold udestår

I hvor høj grad passet skal kunne bruges til at give adgang til eksempelvis festivaler eller restauranter, er dog også en politisk diskussion. Det kan nemlig resultere i et A- og et B-hold.

Og det kan rykke ved den solidariske udrulning af vacciner, da der pludseligt kan komme et markant større incitament til at komme foran i vaccinekøen.

"Det er klart, at det er en af de politiske diskussioner, vi skal have på Christiansborg. Men nu handler det om primært en teknologisk løsning. Under hvilke betingelser, til hvem og til hvad, det skal bruges, afgøres af smittesituationen," siger Morten Bødskov.

Læs mere her:

IBM: Vi er klar med et digitalt coronapas

Coronapas giver håb hos maritime erhverv – men løser ikke aktuelle problemer 

Aktører ser frem til coronapas: Kan få samfundet i gang 

Brian Mikkelsen: Coronapas skal sikre hurtigst mulig genåbning 

Mange virksomheder forventer større omsætning med vaccinepas 

Mere fra Watch Medier

EU-lande enige om profitloft for energiselskaber

Efter længere tids tilløb er EU’s medlemslande nået til enighed om prisloft på bæredygtige energiselskaber. Nye estimater med forbehold for fastpriskontrakter viser, at en såkaldt windfall-skat kun vil sende få milliarder kroner i den danske statskasse.

Mærsk-flåden skruer farten ned

Mærsks flåde af containerskibe vil sænke farten og spare brændstof som reaktion på det markante dyk i fragtefterspørgslen, fastslår topchef Søren Skou i interview med Reuters.

Elgiganten må vinke farvel til salgsrekord efter et todelt år

Elgiganten fortsætter i sit nye årsregnskab takterne fra året før med en næsten uændret omsætning på over 7 mia. kr. og et let forbedret overskud på 103,4 mio. kr. Det skæve regnskabsår var dog præget af meget skiftende tendenser. ”Vi kom ud af pandemien med rygvind, inden vi har set en opbremsning i markedet,” forklarer topchef.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs